Fyldte haller, store sportslige triumfer og masser af timer på landsdækkende tv.
De bedste danske håndboldklubber har i årevis haft gode forudsætninger for at tjene mange penge, men muligheden er ikke blevet grebet. De mange indtjente kroner er blevet brugt hurtigere end Viborg-fløjen Henriette Mikkelsen løber kontra, på at presse spillerlønningerne i vejret i den stigende sportslige konkurrence mellem klubberne.
Men nu skal det være slut. Topklubberne er begyndt at bygge en bred forretning op, hvor indtjeningen ikke kun er afhængig af de sportslige resultater, men hvor der også kommer penge i klubkassen fra en række aktiviteter, der ligger uden for håndboldbanen. Viborg Håndboldklub tjener gode penge på at drive et håndbold-kollege, i Kolding har håndboldklubben et motionscenter og tilbyder desuden virksomheder trivsels- og sundhedsprogrammer. I Ikast-Bording har man lavet et datterselskab, der handler med ejendomme, og klubbens seneste initaitiv er en aktieemission, der skal bringe egenkapitalen op på 50 millioner kroner.
»Vi vil styrke klubbens økonomiske fundament. Pengene skal ikke bare bruges på højere lønninger eller nye spillere,« siger Ikast-Bordings kommercielle direktør, Simon Kirk.
I stedet skal 80 procent investeres i ejendomme, resten skal geninvesteres, og kun afkastet af geninvesteringen vil blive brugt på det sportslige område. En stretegi med både livrem, seler og sikkerhedshjelm, især når man sammenligner med tidligere tider i de bedste håndboldklubber, hvor det var spillernes og ikke investorernes pengepunge, der blev fyldte.
»Klubberne er blevet mere fornuftige økonomisk,« siger Rasmus Storm, der har fulgt udviklingen i håndboldklubberne for Idrættens Analyseinstitut.
Han tror dog, at der er langt igen, før håndboldklubberne for alvor kan begynde at tjene store penge.
»Men det går i den rigtige retning.«