En dansk genialitet har sat turbo på det ellers omstændelige arbejde med at kortlægge fortidens dyre- og planteliv.

Det kan betyde, at vi meget snart får svar på, hvorfor forskellige dyr og planter er forsvundet fra jordens overflade.

Det gælder blandt andet de forhistoriske mammutter, specielle moskusokser og uldhårede næsehorn.

»Denne nye metode er en lille revolution,« siger professor Eske Willerslev fra Center for Fossil Genetik på Københavns Universitet.

Han arbejder netop med at finde ud af, hvordan det uldhårede næsehorn uddøde for 10.000 år siden.

For at finde svarene på naturens gåder samler forskere fra hele verden jordprøver i Sibirien og Alaska.

Klimaet her er så koldt, at naturen fungerer som en gigantisk dybfryser, så man i jorden finder dna-stumper fra fortidens dyr.

Det gælder om at finde ud af, hvor mange dyr, der har levet hvilke steder på jorden. Det giver nemlig forskerne mulighed for at se, hvornår en dyrebestand er gået tilbage, og om det skyldes klima, menneskets indblanding eller noget tredje.

Fiskekrog i dna

Men for overhovedet at vide, hvilke dna-stumper, der kommer fra hvilke dyr, bruger man en primer.

Det kan sammenlignes med en fiskekrog, der hager sig fast på et stykke dna, så forskerne kan identificere det.

Tidligere har det taget år at prime en række prøver, og derfor er det gået langsomt med at finde dna et fra bare få dyr. Men en ny maskine kan i løbet af få timer analysere flere millioner dna-stumper.

Det duer bare heller ikke, for man kan ikke holde styr på stumperne.

»Hvis vi lagde bare 50 prøver ned i maskinen, så ville vi ikke kunne se, hvilke der kommer fra Sibirien, og hvilke der er fra Alaska,« siger professor Willerslev.

Heldigvis fik hans ph.d.-studerende Jonas Binladen den idé at sætte et ekstra stykke dna på primeren.

Forskellige farver

Hvis man forestiller sig primeren som en fiskekrog, så svarer Jonas Binladens idé til, at hver krog bliver malet i en forskellig farve. På den måde bliver det helt enkelt at skelne de mange prøver fra hinanden.

»Nu kan vi klare et arbejde, der normalt ville tage et år på kun fire timer,« jubler Eske Willerslev.

Det danske gennembrud vil give ekko blandt DNA-forskere verden over. Med et slag er forskerne kommet meget tættere på at opklare, hvorfor forhistoriske dyr og planter er forsvundet.

»Hvis vi kørte på cykel før, så kører vi med lyntog nu. Vi buldrer derudaf, og det kører på skinner – når først prøverne er i maskinen, får vi også resultaterne,« siger Jonas Binladen.