Det er næsten for oplagt at drage højstemte paralleller til fortidens vikingetogter, når man kigger på de mange danske indslag i programmet på årets Cannes-festival, som begynder onsdag.
Hele tre af spillefilmene i hovedkonkurrencen om Guldpalmen har dansk islæt, og samtidig sidder Thomas Vinterberg for bordenden, når det skal besluttes, hvem der skal vinde i den prestigefyldte sidekategori "Un Certain Regard".
Og så har vi slet ikke snakket om kortfilm endnu.
Begejstringen er da heller ikke til at skjule hos Det Danske Filminstituts områdedirektør for publikum og formidling, Steffen Andersen-Møller.
- I år er vi til stede med en diversitet, som betyder, at succesen nærmest ikke kan blive større, erklærer han og uddyber:
- Det skaber en voldsomt stor synlighed at have en film i hovedkonkurrencen (Only God Forgives, red.), og når vi også har en coproduktion med (Borgman, red.), så viser det, at de film, vi skyder penge i, bliver til noget og får et kunstnerisk niveau.
- Det betyder noget for, om andre har lyst til at putte penge i danske film fremadrettet.
Han ser den massive repræsentation som resultatet af en positiv spiral.
- Det er blevet normalt for de store festivaler at kigge mod Danmark. Vi er kommet ret langt frem i køen, og vi leverer hver gang.
- Derfor sælger filmene i udlandet, vores skuespillere, instruktører og tekniske personale får internationale opgaver, og de vender tilbage og laver endnu bedre film. Det er et kredsløb, der i øjeblikket lykkes rigtig, rigtig godt, konstaterer Steffen Andersen-Møller.
Lektor i filmvidenskab ved Københavns Universitet, Peter Schepelern, konstaterer, at en dansk deltagelse i Cannes, som for 20 år siden langt fra var nogen selvfølge, er blevet hverdag. Men succesen hviler på en smal kreds af aktører.
- Det er en lille flok mennesker, som sikrer dansk films vej til storhed og berømmelse i udlandet, og der ville ikke være noget mærkeligt i, hvis der gik 20 år, hvor Cannes ikke udtog danske film. Der er masser af større nationer, vi ikke hører noget til, påpeger han.
Derfor er det også glædeligt, at dansk film, efter mange års afhængighed af Lars von Trier i Cannes-sammenhæng, de seneste år har fået flere heste i hovedkonkurrencen i form af Thomas Vinterberg og Nicolas Winding Refn.
- Det, at man har en excentrisk hovedskikkelse, kan godt betyde, at der bliver stille om, hvad der ellers sker i et filmland. Det er vigtigt, at man også har andet at trække frem, påpeger filmforskeren.
Når det kommer til de danske chancer for hente nogle af de store priser, er han dog pessimist.
- Den ene jury ser ikke på, hvad den anden gør, men Mads (Mikkelsen, red.) har lige fået prisen som bedste skuespiller sidste år, og så ville det nok være sjovere at finde en blandt de 20 andre film.
- Jang (Nicolas Winding Refn, red.) fik også en pris for to år siden, og det er ikke min fornemmelse, at hans film vil samle konsensus til en guldpalme, vurderer Peter Schepelern.
Hos filminstituttet mener man da også, at målet allerede er nået med den massive tilstedeværelse.
/ritzau/