De fyldte tidligere over 34 vitrineskabe i en lejlighed på Frederiksberg. Nu får de nyt hjem på Statens Naturhistoriske Museum.
Museet har nemlig opkøbt samleren Hans Klosters imponerende mineralsamling, der gennem 48 år er vokset til mere end 13.000 enkeltprøver fordelt på over 4.000 forskellige mineralarter.
Det gør samlingen til den største, museet nogensinde har erhvervet.
- Det glæder mig dybt, at mit livsværk får et hjem på Statens Naturhistoriske Museum. Det var det eneste sted, jeg kunne forestille mig, at samlingen hører til – og den eneste køber, jeg ville sige ja til, udtaler Hans Kloster i en pressemeddelelse.
Han har brugt det meste af sit liv på at opbygge Danmarks største private mineralsamling – en samling, der både rummer guldklumper og opaler.
- Jeg håber, at både forskere og publikum vil få glæde af mineralerne i mange år frem, tilføjer den passionerede samler om livsværket, der spænder fra glimtende guldklumper til farvestrålende opaler.
For museet betyder købet et markant løft i både omfang og videnskabelig værdi.
Mineralet Pyrit fra Navajun i Spanien. Mineralet er hårdere end guld og kan gnistre, når det slås mod metal eller sten, derfor blev det navngivet efter græske ord for ild, 'pyr'. Det findes i mange bjergarter og er blevet brugt til produktion af bl.a. svovlsyre. (Foto: Statens Naturhistoriske Museum)
Samlingen rummer over 1.000 mineralarter, som ikke tidligere fandtes i museets beholdning. I alt kendes der omkring 5.900 mineralarter i verden, og med Klosters bidrag hæver museet sin dækning af kendte arter fra cirka 50 til næsten 70 procent.
Det gør samlingen til en af de mest omfattende og forskningsrelevante i verden.
- Med denne erhvervelse tager vi et markant skridt mod at gøre Danmark til et af verdens førende centre for mineralforskning og formidling, udtaler museet.
Mineraler udgør grundlaget for både jordens udviklingshistorie og moderne teknologi. Fra de første mineraler, der blev dannet i universets barndom, til nutidens grønne omstilling, hvor solceller, batterier og nye materialer kræver sjældne grundstoffer, spiller mineralerne en afgørende rolle.
Mange af museets nye mineralarter er først opdaget inden for de seneste år, og erhverlsen af dem er med til at holde samlingen opdateret. Det gælder for eksempel Afmit, som blev godkendt som ny mineralart i 2010, som ligger i en boks i højre side af dette billede med et rødt mærke på. Mineralet er kun kendt fra fire lokaliteter i hele verden, og dette er indsamlet i Fumade i Frankrig. (Foto: Statens Naturhistoriske Museum)
Samlingen er nu flyttet til museets magasiner, hvor den skal registreres og digitaliseres. Den forventes at være fuldt integreret i museets samlingsdatabaser i slutningen af oktober.
Med købet af Hans Klosters livsværk får Statens Naturhistoriske Museum ikke blot flere mineraler på hylderne – men også et stærkere fundament for fremtidens forskning, undervisning og formidling.
FAKTA: Statens Naturhistoriske Museums mineralsamlinger
- En af verdens største ikke-private mineralsamlinger.
- Indeholder nu næsten 70 procent af alle kendte mineralarter (mere end 4.000 ud af ca. 5.900 arter).
- Samlingen rummer omkring 100.000 registrerede mineralprøver.
- Samlingen har historiske rødder tilbage til 1700-tallet og Kong Frederik IIIs Naturaliekabinet.
- I 1848, efter Kong Christian VIIIs død, blev hans enestående mineralsamling overdraget til Københavns Universitet hvilket øgede både størrelsen og værdien af museets mineralogiske samling markant. Købet af Hans Klosters samling overgår dog kongens i størrelse.
- Samlingen anvendes til forskning, undervisning og udstillinger og indgår i internationalt samarbejde om grøn omstilling, nye materialer og jordens udvikling.
Guld fra Ro?ia Montana i Rumænien. (Foto: Statens Naturhistoriske Museum)
Uranocircit fra Serra Estrela i Portugal. Et sjældent, gulgrønt mineral. Det fluorescerer grønt under UV-lys. Navnet er inspireret af dets indhold af uran. (Foto: Statens Naturhistoriske Museum)
Azurite fra Tsumeb i Namibia. Mineralet er kendt for sin kraftige blå farve og findes typisk der, hvor kobbermalm er ved at blive nedbrudt tæt på jordoverfladen. (Foto: Statens Naturhistoriske Museum)