Danmark spillede sig tirsdag til en plads i ottendedelsfinalerne ved VM i Rusland, efter holdet spillede 0-0 mod Frankrig og sikrede sig andenpladsen i gruppe C.
Det var en lettet anfører for det danske landshold, der kunne gøre status efter gruppespillet.
- Det er kæmpestort, at vi kommer videre fra gruppen. En stor præstation. Vi har ikke tabt i 18 kampe i træk. Det er kæmpestort for os. Nu kan alt ske, siger Simon Kjær til DR.
De danske spillere har kun indkasseret et enkelt mål mod sig i gruppespillet, da holdet spillede 1-1 mod Australien i gruppens anden kamp.
I den anden ende af banen er der til gengæld kun scoret to mål. Ét i 1-0 sejren over Peru, og ét i kampen mod Australien.
Tirsdag blev der ikke ændret på målscoren, da Danmark kørte den defensive stil, og det var planen, siger den danske midtbanespiller Thomas Delaney.
- Vi spillede på resultatet, men vi gør det rigtig fint.
- Vi gik planken ud i dag. Det er fint med en andenplads. Det var målet. Vi er der nu. Vi er glade og trætte, siger han til DR.
Danmarks modstander i ottendedelsfinalen bliver fundet tirsdag aften, når gruppe D bliver færdigspillet. Danmark skal enten møde Kroatien eller Nigeria, der er de to hold, der har mulighed for at vinde gruppen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.