Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
"Vores Madfællesskab" er navnet pået nyt initiativ, der skal samle indbyggere i byer over hele Danmark over et godt måltid mad.
Det er Dagli'Brugsen og Coop, der står bag, men det er borgerne selv, der driver aktiviteterne.
Det første i år foregår i landsbyen Gudumholm, der ligger sydøst for Aalborg den 7. februar 2017 kl. 18-20 påskolen, hvor der er plads til 150 deltagere.
Madfællesskabet bygger påCoops Madmanifest, som bl.a. handler om at give flere gode madoplevelser og inspirere til at skabe madglæde. Butikken inviterer medlemmer og borgere til at udvikle madfællesskabet sådan, at det forankres lokalt.
"Vi vil gerne bidrage til, at sammenholdet styrkes i de mindre lokalsamfund, hvor vi har vores butikker, og derfor er vi fødselshjælper til at etablere madfællesskaber over hele Danmark. Nu tester vi det en håndfuld steder, men jeg kunne godt forestille mig, at vi om nogle år har flere hundrede madfællesskaber som i Gudumholm,"siger formatdirektør Jesper K. Andersen, Dagli'Brugsen.
I Gudumholm kalder de madfællesskabet for G.U.F - som en pendant til idrætsforeningen, der hedder G.I.F. GUF står for Gudumholms Unikke madFællesskab -og det omfatter ogsånabobyerne Gudum, Gudumlund og Lillevorde.
"Gudumholm er en mindre oplandsby, hvorfra mange borgere pendler mod Aalborg. Intet er sårart, som at komme hjem fra arbejde til et nærmiljø, hvor du kender og kan hilse påbyens ansigter. Det er kendetegnende for Gudumholm, at der er stor tilslutning til byens sociale tilbud, bl.a. skolens fællesarrangementer, sommerens idrætsuge og senest byens nyopførte forenings fitnesscenter. Vi er derfor ikke i tvivl om, at et madfællesskab vil blive en succes, og tilføje endnu en dimension til fællesskabet - især for nye indbyggere og børnefamilier, hvor børnene måske endnu ikke er skolesøgende eller en del af idrætsforeningen," siger Kristina Christensen fra Styregruppen bag arrangementet
Det er foreningen Coop, der har betalt for udviklingen af konceptet. Men det er borgerne selv, der skal ståfor arrangementerne, hvortil de dog kan købe råvarerne til kostpris i deres Dagli'eller LokalBrugs.
Tilmelding sker i Dagli'Brugsen Gudumholm.
Yderligere information:
Kristina Christensen, GUF, 4167 2004
Jesper K. Andersen, Dagli'Brugsen, 5159 3808
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.