Der er al mulig grund til at rose de danske soldater, som ved udgangen af juli sætter kursen ud af Irak.

Når de kører ud, vil det blive med fuldt honnør fra vore allierede, og de soldater, der har været med under forløbet af den farlige, men nødvendige militære opgave, kan være stolte over den indsats, de har ydet.

I den militære operation har der været fysisk og psykisk sårede – og det ultimativt værste: Seks unge danskere kostede det livet!

Men hverken soldaterne eller Folketingets flertal har »stukket halen mellem benene« – og ingen »løber fra ansvaret og vasker hænder«, som Nyhedsavisen påstår.

Derimod kan en væsentlig del af de opgaver, som briterne og danskerne arbejder sammen om i Basra, nu overtages af de tusindvis af irakiske soldater, som danske instruktører har uddannet til opgaven.

Om det er sjovt at være USA’s og Storbritanniens bedste ven? Nej, »sjovt« er det da ikke at sætte livet på spil for Vestens frihed. Men samarbejdet over Atlanten med amerikanere og samarbejdet med briter betyder sikkerhed og tryghed. Og værdighed giver det for Danmark, at vi nu ikke længere bare lader andre om det farlige arbejde, men selv er med – også når det gør ondt.