Der bliver nu frigjort yderligere 54,5 milliarder kroner for, at EU kan få betalt alle sine regninger i år. Men det sker ikke med Danmarks gode vilje.

Økonominister Margrethe Vestager (R) og hendes kolleger fra Storbritannien, Holland, Finland og Sverige bliver registreret for nej-stemmer, når de 28 EU-lande tirsdag uden yderligere debat godkender en omstridt justering af EU's budget for i år.

Med 23 landes stemmer for bliver ændringsbudgettet godkendt - sammen med en erklæring om, at medlemslandene lover senere i år at vende tilbage og forholde sig til de 29,1 milliarder kroner, EU-Kommissionen og EU-Parlamentet allerede nu siger, der stadig mangler.

Margrethe Vestager gør det klart, at den danske modstand i høj grad hænger sammen med timingen af ekstrakravet og parlamentets insisteren på at kæde det sammen med den langt større og mere politisk sprængfarlige strid om budgettet for de næste syv år.

- Vi synes, beløbet er meget stort. Selvfølgelig kan vi godt høre, at der også er argumenter fra parlamentets side.

- Men hele sammenbindingen med dette års ændringsbudget og så hvordan budgettet skal se ud de næste syv år - det, synes vi, er en underlig ting. Og vi synes også, at 7,3 milliarder euro er et meget stort beløb på dette her tidspunkt af året, siger Vestager.

Frigivelsen af de 7,3 milliarder euro - svarende til 54,5 milliarder kroner - nu til 2013-budgettet er led i det kompromis, det tidligere irske EU-formandskab strikkede sammen for at få parlamentet til overhovedet at ville forhandle om det store langtidsbudget på knap 1000 milliarder euro for 2014-20.

Der har været betydelig vrede blandt medlemslandene over, at parlamentet i praksis på den måde tog det ene budget som gidsel for at få det andet igennem.

Derfor er det også blevet et princip for Danmark og de andre nej-stemmere, at de ikke vil finde sig i argumenter om, at regninger nødvendigvis skal betales den dag, rudekuverten dumper ind ad brevsprækken.

- Så følger du parlamentets retorik. Vi synes, det er en fair diskussion at have, hvornår betalingerne faktisk skal falde. For det betyder også noget derhjemme, siger Vestager.

Langtidsbudgettet blev i sidste uge politisk godkendt i parlamentet. Men de endelige, juridisk bindende tekster ventes først stemt igennem på parlamentssamlingen til september.

Der er stadig en vis frygt blandt medlemslandene for, at budgetstriden til den tid kan blusse op igen.

/ritzau/