Det danske prestigeprojekt Energiø Bornholm er tilbage på sporet.
Det står klart, efter at Danmark og klimaminister Lars Aagaard (M) mandag har indgået en aftale med Tyskland om at "dele omkostningerne til støttebehovet til havvinden".
Aftalen er blevet indgået på energitopmødet North Sea Summit i Hamburg, skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
Det fremgår ikke, hvordan omkostningerne til havvindmølleparken på tre GW ud for Bornholm præcis skal fordeles mellem Danmark og Tyskland.
Det fremgår dog, at fordelingen "afspejler en god balance mellem gevinsterne ved projektet og den forventede fordeling af grøn strøm".
Den forventede størrelse på regningen for de to lande fremgår heller ikke.
Statsminister Mette Frederiksen (S) og Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, har mandag aften præsenteret aftalen på et pressemøde.
Her lyder det fra Mette Frederiksen, at "målet er nu at inspirere andre lande i EU til at følge trop".
Klimaminister Lars Aagaard kalder i pressemeddelelsen aftalen for "en stor milepæl".
- Det er et vigtigt skridt i retning af et energiuafhængigt Europa med lavere energipriser, som er en hjørnesten for den europæiske industris konkurrencedygtighed.
- Man skal heller ikke være i tvivl om, at det er en fornuftig aftale for de danske forbrugere, siger Lars Aagaard.
Energiø Bornholm, hvor havvindmølleparken og dens infrastruktur vil stå på dansk jord, mens et kabel kan sende en del af strømmen til Tyskland, har længe været et omdiskuteret projekt.
Oprindeligt var det et af tidligere klimaminister Dan Jørgensens prestigeprojekter, men i de seneste år har forsinkelser og fordyrelser præget forløbet.
I 2024 kom det frem, at Energistyrelsen selv vurderede, at projektet ville give et samfundsøkonomisk underskud på omkring syv milliarder kroner.
De Økonomiske Vismænd anbefalede ligefrem, at man droppede planerne, hvis ikke de kan give et samfundsøkonomisk overskud.
I januar 2025 valgte regeringen at sætte tempoet ned på projektet, fordi økonomien var afhængig af tysk interesse, og her var valget og den nye regering i Tyskland afgørende.
Lars Aagaard kunne i september 2025 fortælle, at der var tysk interesse i projektet, og siden har der været forhandlinger i gang.
Ifølge pressemeddelelsen kan energiøen levere strøm til omkring tre millioner husstande i Danmark og Tyskland.
Projektet blev i september sidste år udpeget som en af otte såkaldte energimotorveje, som EU-Kommissionen vil hjælpe EU-landene med at sætte ekstra fart på.
Energiø Bornholm har også modtaget omkring 4,8 milliarder kroner i EU-støtte.
Lars Aagaard vil nu indkalde Folketingets partier, der er med i tidligere aftaler om Energiø Bornholm, for at "søge deres opbakning".
Dansk energiø kan give strøm til tre millioner husstande
Her kan du få et overblik over, hvad aftalen kan få af betydning:
Energiø Bornholm bliver verdens første energiø. Den forventes at kunne forsyne tre millioner husstande og virksomheder med strøm.
En energiø er en ø, der samler strømmen fra flere omkringliggende havvindmølleparker og fører den videre til et eller flere lande via kabler.
Energiøer kan både være kunstigt anlagte øer ude på havet, men kan også være en eksisterende ø, hvor det eltekniske udstyr placeres - ligesom det er planen for Energiø Bornholm.
Projektet etablerer en elhandelsforbindelse mellem Danmark og Tyskland med en samlet havvindkapacitet på tre gigawatt.
Ifølge tal fra Dansk Metal betaler europæiske virksomheder i dag to til tre gange så meget for energi som konkurrenter i USA og Kina.
Men det kan Energiø Bornholm være med til at ændre på.
- Skal europæisk industri overleve og udvikle sig, så kræver det adgang til rigelig billig og grøn strøm, og det sikrer aftalen om Energiø Bornholm, siger forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen.
Aftalen er et afgørende skridt mod øget europæisk energisikkerhed og styrket konkurrenceevne, lyder det fra Dansk Industri.
- Når vi udbygger vedvarende energi i den her skala, sænker vi virksomhedernes energipriser, styrker forsyningssikkerheden og gør det mere attraktivt at placere produktion og datacentre i Europa, siger administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.
Ifølge Dansk Industri er adgangen til store mængder stabil, grøn strøm en forudsætning for, at virksomheder tør investere, udvide og skabe nye arbejdspladser herhjemme og i resten af Europa, lyder det.
- Flere energiprojekter på tværs af grænser.
Energiø Bornholm er et eksempel på, at Danmark kan hjælpe andre lande fri af deres energiafhængighed, lyder det fra brancheorganisationen Green Power Denmark.
- Vi har brug for meget mere energisamarbejde over grænserne, og Danmark har arealerne til at kunne hjælpe andre lande fri af deres afhængighed af dyr, usikker og forurenende importeret energi, samtidig med at vi skaber dansk vækst og beskæftigelse, siger direktør i brancheforeningen Kristian Jensen.
Blandt andet er nogle lande ramt af "skyggeeffekter", hvor vindmøller er nødt til at blive placeret så tæt, at de skygger for hinanden og dermed sikrer en mindre produktion per mølle.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Danmarks Nationalleksikon og Ritzau.