Søndag 11.00

Jeg sidder på mit kontor og er ved at lægge sidste hånd på drejebogen for arrangementet med Gore og Gorbatjov. Telefonen ringer. Gorbjatov er faldet og lægerne siger, at han skal blive i sengen i 14 dage. I et splitsekund tænker jeg, at det er løgn. Det kan simpelthen ikke passe.

12.00

Hele gruppen samles for at snakke om, hvad vi skal gøre. Vores advokater er med. Vi skal finde ud af, hvad vi gør med økonomien, om vi er forsikrede og den slags. Fra det ene øjeblik til det andet er det hele blevet vendt på hovedet. Alt det vi har arbejdet med i månedsvis.

18.00

Vi holder stadig møde. Spørgsmålet er, om vi skal aflyse hele arrangementet eller køre det videre bare med Al Gore. En af de andre foreslår, at vi får én til at klæde sig ud som Gorbjatov, så vi klarer skærene på den måde. Den tanke går vi dog væk fra igen.

22.00

Har lagt en slagplan for arrangementet. Vi kører det videre, selvom det kun bliver med Al Gore. Mener stadig, at der er noget godt at komme efter for publikum. Ringer til en journalist og offentliggør planen. Det hele er lidt surrealistisk.

23.00

Burgere, pommes frites og kolde øl. Meget tiltrængt. Mødet fortsætter. Hele dagen har vi ringet rundt til alle de involverede for få dækket alle dele af arrangementet. Teknikken skal være i orden, drejebogen ændres og konferencier Samuel Rachlin skal sættes ind i de nye planer.

03.00

Mødet sluttede for en halv time siden. Jeg kravler i seng. Det sidste jeg tænker, inden jeg lukker øjnene er, at det spiller, og nok skal komme til at hænge sammen. Og så vil jeg ellers gøre, hvad jeg kan for at få noget søvn, inden showet kører derudaf.

Mandag 06.00

Står op igen. Snakker med journalister i et par timer hjemme og fortsætter i bilen på vej til Arena Nord.

14.00

Har tid til at spise en hurtig sandwich. Ellers har jeg klaret mig igennem formiddagen på tre, fire, måske fem kopper kaffe. Heldigvis ser det hele ud til at lykkedes. Vi har halveret billetprisen, og det har rent faktisk øget salget af billetter. Vi holder humøret højt.