»Havde jeg haft en pistol, havde jeg skudt ham,« konstaterer den danske landsholdsanfører, Morten Olsen, efter den afgørende gruppekamp mod Belgien i EM. Året er 1984, og Morten Olsen har netop puffet belgieren René Vandereycken i græsset med to hænder, fordi han har ’slagtet’ Frank Arnesen.

Det var udtalelser som denne, der kunne få roligans til at række næverne i vejret og klappe med hatten. De bramfri udtalelser var der tidligere mange af, og de beskrives i filmen ...Og det var Danmark , som kan ses i biograferne fra i morgen.

I dagens fodbold-verden er ytringer som pistol -udtalelsen sjældne – og måske derfor er der færre roligans.

Professionelle fodboldspillere bliver fra barnsben skolet i at gebærde sig rigtigt .

Udtalelserne fra de danske landsholdsspillere lyder i dag oftere som, »Det er da klart, man er skuffet, men jeg synes, vi kæmper godt.«

Landsholdet var med andre ord ikke bare sjovere at se på i gamle dage . Det var også sjovere at høre på.

»Vi var ikke så professionelle dengang, som fodboldfolket er i dag. Vi sagde, hvad vi mente, og sommetider blev vi fanget fulde af adrenalin, og så kom der noget ud af munden, der satte gang i gaden,« fortæller en af hovedpersonerne i ...Og det var Danmark , den tidligere landstræner Richard Møller Nielsen.

I dag hedder profilerne ikke længere Laudrup, Elkjær og Schmeichel men Agger, Poulsen og Tomasson. Og det er svært at forestille sig de tre sidstnævnte skælde ud på holdkammerater, trænere eller DBU.

»Der er ingen tvivl om, at den enorme opmærksomhed, som fodbold har i dag, har betydet en helt anden 0-fejl-politik, når spillerne udtaler sig. Man skal ikke lægge sig ud med nogen, og kommunikationen er kraftigt styret af forbund og klubber. Spillerne er bange for at træde nogen over tæerne, og man kan jo godt forstå det, når man ser, hvor mange tæsk de får, når det så alligevel sker,« siger kommunikationseksperten Henrik Byager.

Han mener dog, at den tilknappede stil kan give bagslag.

»Det samlede produkt bliver kedeligere, hvis der ikke er nogen, som træder ud. Man skal ikke underkende personlighed. Håndboldlandsholdet har man i mine øjne skabt en bedre profil, hvor en håndfuld markante spillere får lov at sige, hvad de mener uden filter,« konstaterer Byager.

Han håber, at der med tiden, når landsholdet forhåbentlig en dag igen kan bide skeer med de store, vil være spillere, der sætter kulør på begivenhederne. Som Arnesen, Elkjær og Laudrup.