»Epilepsia«

Dorrit Cato Christensen stirrede på de ni bogstaver på papiret foran sig.

»Epilepsi?«, tænkte hun overrasket.

Diagnosen stod der sort på hvidt. På datteren Luise Hjerming Christensens dødsattest under ’Andre væsentlige sygdomme, misbrug eller skader, der kan have medvirket til dødens indtræden’.

Dorrit Cato Christensens 32-årige sindslidende datter døde 15. juli 2005. Hun led af skizofreni, men var ellers fysisk sund og rask, og derfor var det uventet og uforklarligt, da hun faldt om i kramper og døde på den psykiatriske afdeling på Amager Hospital. Men diagnosen på dødsattesten kunne forklare Luise Hjerming Christensens pludselige død.

Farlig sygdom

Netop skizofrene er i markant højere risiko for at dø, hvis de samtidig lider af epilepsi. Det gjorde Luise Hjerming Christensen bare ikke.

Det slog en undersøgelse på Rigshospitalets Epilepsiklinik fast mindre end et år før hendes død. Hendes mor tænkte derfor, at de ni bogstaver måtte være skrevet ved en fejl. Indtil endnu en dødsattest med en forkert epilepsidiagnose dukkede op. Dødsattesten for Luise Hjerming Christensens veninde, den 31-årige Malene Adamsen.

Malene Adamsen led også af skizofreni. Hun døde også helt uventet og af umiddelbart uforklarlige årsager, mens hun var indlagt på Amager Hospitals psykiatriske afdeling. Og heller ikke hun led af epilepsi.

To forkerte diagnoser

Hvorfor endte den diagnose så i begge kvinders dødsattester – og endda som en mulig forklaring på deres død? De spørgsmål undrer den dag i dag deres mødre, som i over et år har kæmpet for at få myndighederne til at opklare sagen.

»Jeg vil bare gerne vide, hvor pokker de diagnoser kommer det fra? Er det noget, man bare skriver, når sindslidende af uforklarlige årsager falder døde om?«, spørger Malenes mor, Eva Adamsen.

Klagede over behandling

For hende og Dorrit Cato Christensen er spørgsmålet om de urigtige epilepsi-diagnoser en afgørende detalje. Begge er overbevist om, at deres døtre døde, fordi de fik langt flere slags stærk og bivirkningsfuld medicin mod deres sindslidelse, end myndighederne anbefaler. Det har flere af verdens mest anerkendte eksperter i lægemidler tidligere givet Dorrit Cato Christensen ret i, efter at have gennemgået hendes datters journaler for Nyhedsavisen.

Mistanken har fået mødrene til at klage til Patientklagenævnet – Dorrit Cato Christensen har endda meldt den overlæge, der senest behandlede Luise Hjerming Christensen, til politiet. Men de forkerte diagnoser stiller deres klagesager dårligere, frygter de.

»Vores piger faldt uventet døde om. De fik begge alt for meget medicin, og vi tror, at det slog dem ihjel. Og så får de ud af det blå begge en diagnose, der - hvis den var rigtig - umiddelbart kunne forklare deres dødsfald. Det ville ikke være underligt, hvis myndighederne efter ét kig på deres dødsattester konkluderede, at de døde af epilepsi i stedet for af medicinen,« siger Dorrit Cato Christensen og tilføjer:

»Det kan selvfølgelig bare være en fejl. Men når samme alvorlige fejl sker to gange, kan man jo ikke lade være med at tænke, om diagnoserne er plantet med vilje af nogen for at dække over, at vores døtre fik for meget medicin.«

Nyhedsavisen har forelagt sagen om de forkerte diagnoser for Jesper Marcussen, fuldmægtig i Dødsårsagsregistret under Sundhedsstyrelsen, som lægerne indberetter dødsattesterne til. Jesper Marcussen oplyser, at der ikke findes tal for, hvor ofte der er fejl i de diagnoser, der angives som medvirkende dødsårsager.

»Men jeg tvivler på, at det er normalt. Vi har ingen grund til at tro, at lægerne ikke udfylder dødsattesterne samvittighedsfuldt og korrekt,« siger han.

Kravet afvist

For mødrene er spørgsmålet om de forkerte diagnoser strandet hos statsadvokat Karsten Hjort. Han har afvist mødrenes krav om at føre en strafferetslig efterforskning af, hvem der er skyld i de forkerte diagnoser.

»Der er ikke skygge af holdepunkt for, at nogen bevidst har villet vildlede nogen om epilepsidiagnoserne,« siger han. Nyhedsavisens gennemgang af sagen viser, at de forkerte epilepsidiagnoser blev nedfældet i dødsattesterne samme sted – nemlig på Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet.

Ingen kommentar

Her blev der både for Luise Hjerming Christensen og Malene Adamsen afholdt et retslægeligt ligsyn få dage efter deres død. Retslægerne på Københavns Universitet må ikke kommentere konkrete sager. Retslæge Steen Hansen forklarer dog, at der sjældent bliver opdaget fejl i dødsattester.

»Vi får vores oplysninger fra hospitaler, pårørende, læger og politirapporter. Hvis der er fejlagtige oplysninger i politirapporter, kan fejlen også optræde på vores dødsattester,« siger han.

Politiet tilkaldt

I sagen om Malene Adamsen stammer oplysningerne om epilepsi netop fra en politirapport. Når yngre mennesker uventet dør, bliver politiet altid tilkaldt. Da Malene Adamsen døde 20. januar 2005, mødtebetjente fra Københavns Politi Station Amager op på hospitalet og afhørte personalet, og samme dag afhørte en politiassistent telefonisk hendes praktiserende læge. Politiassistenten skrev i sin rapport, at den praktiserende læge oplyste, at hun led af epilepsi. Men det nægter den praktiserende læge.

Hvor politiassistenten så har diagnosen fra, står hen i det uvisse.

Da Luise Hjerming Christensen døde, var det også betjente fra Station Amager, der afhørte personalet på Amager Hospital. Politirapporten blev overbragt til retsmedicinerne af samme politiassistent, som afhørte Malene Adamsens praktiserende læge og også medvirkede ved ligsynet, da hendes dødsattest blev skrevet.

Ikke nævnt i journalen

Da der intet står om epilepsi i Luise Hjerming Christensens journaler, tyder det også i denne sag på, at retslægen har fået oplysningerne om den forkerte diagnose fra politirapporten. Lægerne på Amager Hospital har i et brev til Dorrit Cato Christensen afvist, at de har videregivet diagnosen til politiet.

Dorrit Cato Christensen har efter pres på myndighederne fået ændret Luise Hjerming Christensens dødsattest, så epilepsi ikke længere fremgår som en medvirkende dødsårsag. Selve dødsårsagen er angivet som ukendt . På Malene Adamsens dødsattest står epilepsi stadig som en medvirkende dødsårsag – på trods af, at myndighederne har erkendt, at diagnosen er forkert. En efterfølgende obduktion af Malene Adamsen viste i øvrigt, at hun døde af blodpropper i lungerne, der er en kendt omend sjælden bivirkning ved antipsykotisk medicin.