Som cyklist skal man derfor være ekstra forsigtig når man bevæger sig udendørs i vintermånederne, specielt i de tidlige morgentimer og sene aftentimer, og som forældre kan man godt blive en smule bekymret, når børnene begår sig i trafikken; cykellygter eller ej.
Et godt sted at starte er cykelhjelmsmærket ABUS
ABUS er et yderst populært tysk mærke fra 1942, der sidenhen er blevet verdenskendt. ABUS er en forkortelse af August Bremicker und Söhne, og i tidernes morgen specialiserede de sig primært i at producere og sælge hængelåse.
Siden da har virksomheden været under konstant udvikling, og har nu en bred ekspertise inden for sikkerhed. Denne ekspertise dækker mekanisk sikkerhed, elektronisk sikkerhed og sikring i fart, hvilket blot har været en fordel i udviklingen af deres velkendte cykelhjelme, idet sikkerheden og kvaliteten er af allerhøjeste prioritet.
Det er derfor oplagt at vælge et mærke som ABUS, når man skal ud og erhverve sig en ny cykelhjelm, da du er sikret et kvalitetsprodukt til anstændige priser.
Desuden har ABUS et stort udvalg af cykelhjelme til både børn og voksne, og med en konstant udvikling af nye kollektioner og teknikker vil det bestemt ikke være svært at finde en model, der falder i smag.
ABUS cykelhjelm med indbygget LED-lys
Et ideelt valg i disse vintermåneder er uden tvivl ABUS cykelhjelme med indbygget LED-lys i nakkespænden. Det indbyggede LED-lys øger sikkerheden, når man begiver sig ud i trafikken i mørke, idet bilisten får en øget opmærksomhed på din placering i trafikken.
Dette kan især give dig som forælder et mere roligt sind, når dit barn cykler til skole eller hjem fra fodboldtræning på egen hånd.
Cykelhjelme med indbygget LED-lys er et banebrydende produkt på markedet, og grundet stor succes har ABUS valgt at inkorporere LED-lys i næsten alle børnemodellerne, så de nye cyklister kan blive set og komme sikkert frem.
Desuden kommer disse modeller også med bløde og justerbare stropper, som forebygger ubehag og forhindrer barnet i at blive nappet af spænden, når cykelhjelmen påføres.
Cykelhjelmen fungerer således, at LED-lyset kan tændes ved hjælp af en lille kontakt monteret i nakkespænden, ligesom på en almindelig cykellygte. LED-lyset kan derefter sprede sit lys i en vinkel på 180 grader, det vil sige, at du er synlig for alle trafikanter, der befinder sig bag dig.
LED-lyset er skiftbart, så du skal ikke være bekymret for, at cykelhjelmens ekstra sikkerhedsfunktion går tabt, når LED-lysets levetid ophører, du kan derimod glæde dig over, at man har valgt at anvende LED-lys som lyskilde, idet levetiden er ca. femten til tyve gange længere end den almindelige halogenlampe.
En cykelhjelm fra ABUS med indbygget LED-lys vil derfor være et klogt valg denne vinter.