Selvom Raul Castro ikke svælger i dundertaler og socialistisk kampånd, er han måske undervejs med en lille revolution i Cuba. Efter en menneskealder med sovjet-inspireret planøkonomi tyder meget nemlig på, at Raul overvejer at følge Kinas eksempel og langsomt lukke markedsøkonomien ind i Cuba.
I det halve år, Raul Castro har ledet Cuba, har han ikke gjort noget væsen af sig i offentligheden.
I stedet har han konsekvent fastholdt, at han kun står ved rorpinden, indtil hans storebror, Fidel Castro, bliver rask igen.
»Han bliver konsulteret om de vigtigste sager. Han blander sig ikke i noget, men han holdes opdateret om alt,« sagde den 75 -årige Raul Castro ifølge AP i weekenden om sin fem år ældre storebror, der siden en større maveoperation sidste juli har været indlagt på hospitalet – ude af stand til at lede landet.
Måske kræftsyg
Fidel Castros helbredstilstand betragtes som en statshemmelighed, og selvom USA’s påstande om, at lederen lider af kræft, konsekvent er blevet afvist, er det tvivlsomt, om Fidel nogensinde kommer sig. Derfor er Raul Castros visioner for Cuba særdeles interessante.
Siden Raul første gang rejste til Kina i 1997 har han indgående studeret den kinesiske model, hvor markedsøkonomien tillades i dele af samfundet, siger flere eksperter til nyhedsmagasinet Newsweek. De seneste år har størstedelen af de øverste cubanske politikere og militærfolk været på studietur i Kina og oplevet det socialistiske lands enorme vækst.
Månedsløn: 97 kroner
Et eller andet skal der i hvert fald ske, for Cubas sovjet-inspirerede økonomi har de seneste år været ude af stand til at opfylde befolkningens basale behov. Der mangler i øjeblikket næsten 700.000 boliger, og med en gennemsnitsløn på 97 kroner om måneden har mange statsansatte svært ved at få privatøkonomien til at hænge sammen, selvom staten sørger for gratis lægehjælp, bolig og uddannelse. Det har fået mange til at stjæle varer fra deres arbejdspladser og sælge dem videre på Cubas sorte marked, som stortrives.
Problemet blev for nylig taget op af kommunistpartiets ungdomsafdelings avis, Juventud Rebelde. I en artikelserie afslørede avisen, at taxichauffører tager fire gange for meget for køreturene, og at statsansatte på barer og restauranter rutinemæssigt giver kunderne mindre portioner, end reglerne foreskriver. Hvis regeringens priser var blevet fulgt, ville mange af virksomhederne gå fallit, hævder en af regeringens økonomer i avisen.
Det mest interessante ved historien er imidlertid, at den overhovedet blev skrevet. At det cubanske regime overhovedet tillader kritik af systemet med de regeringsfastsatte priser vidner om, at en ændring kan være under opsejling.