Et af verdens sidste kommunistiske lande - Cuba - fejrer fredag 60-året for startskuddet til revolutionen, der væltede det amerikanskstøttede styre i østaten.

Fejringen af angrebet på Moncada-kasernerne i Santiago de Cuba blev indledt af landets præsident, Raul Castro, i baggården på den tidligere kaserne.

Stedet, hvor hans storebror, den dengang 26-årige Fidel Castro, og 80 andre oprørere forsøgte at vælte den daværende diktator, Fulgencio Batista, ved et kup 26. juli 1953.

Oprøret var langtfra nogen succes - angrebet blev slået tilbage, og 15 af oprørerne mistede livet. Desuden er det blevet anslået, at yderligere 50 af oprørerne senere blev slået ihjel af diktatorens soldater.

Fidel Castro selv blev idømt 15 års fængsel for angrebet, men løsladt efter to år.

Selv om angrebet ikke umiddelbart var en succes, bliver det betegnet som et vendepunkt - både nationalt og politisk, fordi det gav Batista-modstanderne blod på tanden.

I 1959 lykkedes det således Fidel Castro at vælte Batista med sin 26. juli-bevægelse efter at være vendt hjem fra eksil i Mexico med oprørere som sin bror og argentineren Ernesto Che Guevara ved sin side.

Derefter stod Castro i spidsen for det kommunistiske land i fem årtier, inden han måtte træde tilbage af helbredsmæssige årsager, da præsidentposten blev overdraget til broren Raul Castro i 2006.

Den skrantende Fidel Castro selv er savnet under fejringen.

Men venstreorienterede præsidenter er stærkt repræsenteret - blandt andet fra Uruguay, Venezuela, Bolivia og Nicaragua, og de fester fredag sammen med 10.000 cubanere og andre besøgende udefra.

- Denne revolution har været en revolution med værdighed og vigtig for Latinamerikas selverkendelse. Den gav os en drøm, siger Uruguays præsident, Jose Mujica.

- Det er altid en kilde til inspiration at være i Cuba - en inspiration mod imperialisme og kapitalisme, lyder det også fra Bolivias præsident, Evo Morales.