Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
På blot fem dage har Coops medlemmer skudt 81.855 kr. i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond via Coop Crowdfunding.
Dermed er det første mål for et helt nyt samarbejde med Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening om at skaffe penge til den nystiftedeDanmarks Økologiske Jordbrugsfond, nået på rekordtid. Formålet med den nye fond er at fastholde og øge det økologiske landbrugsareal i Danmark. Gennem opkøb af gårde og jorde skal Fonden medvirke til, at det opfyldes.
"For første gang er det lykkes at samle landbrugs-, natur- og forbrugerinteresse om et fælles formål. Den forrygende start er meget positiv og lover godt for fremtiden," siger projektleder Nicolai Jæpelt, Coop Crowdfunding
Det er efter opfordring fra lokale formænd for butikker i Coop og brugsforeningerne, at samarbejdet med Danmarks Økologiske Jordbrugsfond er kommet i stand. En af formændene er Bent R. Nielsen, Kvickly Stenløse.
"Det er da fantastisk at alle vi småsparere kan være med til at starte projekter op, der både er godt for klimaet, grundvandet, mindske brugen af pesticider samt skaffe os forbrugere flere sunde fødevarer," siger Bent R. Nielsen.
Foreløbig har Fonden samlet ca. 22 millioner kr. ind.
Med Coop Crowdfunding er det muligt at købe en slags "økologiske folkeaktier" ned til 250 kr. pr. styk for at bidrage til at sikre rene fødevarer, at bevare jordens frugtbarhed og grundvandet og at værne om biodiversiteten mv.
Alle Coops medlemmer kan via
https://crowdfunding.coop.dk/project/370 købe en aktie på 1000 kr., 500 kr. eller 250 kr. For det får man et certifikat, der dokumenterer støtten. Investerer man 25.000 kr. eller derover, får man mulighed for at udøve indflydelse ved en årlig generalforsamling. Salget af aktier begyndte 18.12. og kører videre til 31. 1. 2018, så der er stadig mulighed for at være med.
Yderligere information:
Projektleder Nicolai Jæpelt, Coop Crowdfunding, 29 13 76 65 / Nicolai.Jaepelt@Coop.dk
Formand Bent R. Nielsen, Kvickly Stenløse, 5066 2035/
bent.r.nielsen@gmail.com
www.jordbrugsfond.dk
https://crowdfunding.coop.dk/project/370
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.