Connie Hedegaard: CO2-prisen må i vejret

Med juridisk kunstgreb vil klimakommissær presse prisen på CO2-kvoter i vejret for at sikre mere grøn energi.

Der er alt for mange billige CO2-kvoter på markedet i EU, og den lave pris står i vejen for, at virksomheder og kraftværker lægger om til grøn energi.

Derfor søsætter klimakommissær Connie Hedegaard og resten af EU-Kommissionen onsdag et nyt juridisk udspil. Det skal bane vejen for, at der bliver udbudt færre kvoter, når næste bortauktionering i kvotesystemet begynder fra 1. januar 2013.

Udspillet går i al korthed ud på at klargøre, at EU-Kommissionen har ret til at holde CO2-kvoter tilbage en tid for at undgå, at markedet bliver oversvømmet, og prisen styrtdykker. Det skal inden nytår godkendes af EU-Parlamentet og medlemslandene.

- Kommissionen siger, at dette er et problem, og at vi gerne vil rydde den juridiske tvivl af vejen. Det her haster, for dem, der skal handle kvoter efter 1. januar, vil gerne vide, hvor mange der er på markedet, siger Connie Hedegaard.

- Hvis kvoteprisen er meget lav, bliver det billigere at forurene, og så er der ikke lige så god grund til at finde på mere energieffektive løsninger, tilføjer hun.

EU's kvotesystem fungerer på den måde, at virksomheder, der sparer på energi og CO2-udledning, kan sælge overskydende kvoter til andre, som udleder flere klimagasser, end de er blevet tildelt.

På den måde vil CO2-reduktionerne altid søge derhen, hvor det er billigst at skære i udslippet. Det fremmer investeringer i klimavenlige energiformer - hvis altså markedskræfterne fungerer efter hensigten.

Det har ikke været tilfældet de seneste år på grund af krisen, og fordi EU-landene har været for gavmilde med kvoter til deres egne industrier.

Derfor er kvoteprisen røget ned i nærheden af 50 kroner for at udlede ét ton CO2, hvor den ifølge eksperter burde være 4-6 gange højere.

- De fleste kan se, at hvis prisen er 60-65 kroner, er der ikke tilstrækkelig motivation hos virksomhederne til at lave den fornyelse, der skal til. Det er et problem for Europa, når for eksempel Tyskland skal finde ud af, om man skal investere i kulkraft eller noget andet, siger Hedegaard.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.