Knap en time forsinket trådte Bill Clinton mandag aften omsider op på talerstolen foran 3.200  forventningsfulde tilhørere i NRGi Arena i Århus.

Ekspræsidenten med den næsten legendariske karisma og de unikke talergaver fik stående klapsalver som velkomst, som en understregning af, at alene hans tilstedeværelse nærmest var nok for publikum.

Clinton lagde ud i afslappet stil og fik med rosende ord om blandt andet dansk vindenergi og enkle, velvalgte bemærkninger hurtigt tag om sit publikum. Efter at have fortalt, at han var glad for, at der var næsten 1000 studerende på stolerækkerne, modtog han straks hujen fra publikum bagest i salen.

- Det er okay, da jeg var i jeres alder, sad jeg også på de bageste rækker, replicerede Clinton hurtigt.

Gensidig afhængighed 

Aftenens store emne blev som ventet Clintons hjertesag, forholdet mellem den rige og den fattige del af verden. Mens de fleste taler om globalisering som den vigtigste faktor i det 21. århundrede, insisterer Bill Clinton på at snakke om ’inter-dependence’ – gensidig afhængighed.

For mens globalisering primært handler om penge, handler Clintons verden om, at vi alle har et ansvar for hinanden - og dermed også er afhængige af hinanden.

Som et eksempel på, hvordan en anerkendelse af den gensidige afhængighed kan være med til at sætte positive spiraler i gang, fortalte Bill Clinton en anekdote fra et besøg i Ghana i hans tid som præsident.

- En kvinde stoppede mig i lufthavnen og sagde: ’På grund af dig og den frihandelsaftale, du har fået gennem kongressen er jeg én af 400 kvinder, som har fået et job i vores landsby. Vi laver skjorter, så nu kan vi forsørge os selv og også vores børn, så de ikke behøver at arbejde. Nu sender vi dem i skole stedet’.

En ustabil og uholdbar verden 

Kvinden gav Clinton en skjorte, som han puttede i tasken og tog med hjem til Washington.

- Jeg opbevarer den på en hylde, som jeg altid ser, for at minde mig selv om, at den kvinde ikke er vred på mig. Eller den amerikanske regering. Minde mig om, at hun ikke have sin søn til at kæmpe i en stammekrig, men vil have ham til at gå i skole i stedet for og gøre verden til et bedre sted, sagde Bill Clinton, som ser menneskets lyst til at arbejde og hjælpe hinanden som den største udfordring og hindring for et holdbart samfund i fremtiden.

- Vi lever i en ustabil og uholdbar verden. Indenfor de næste få år vil verdens befolkning øges fra 6,5 til 9 milliarder mennesker. Men i de sidste mange år er det kun Argentina og Brasilien, der har produceret flere fødevarer end de har brugt. Og jeg tror ikke de kan klare at fodre 2,5 milliarder mennesker mere i fremtiden. Vi har brug for mere mad, vand og energi. Dyr og planter vil uddø, hvis vi ikke alle sammen tager ansvar nu.

Vestens ansvar 

Clintons svar på sit eget dilemma er en fælles indsats. Både for større handelsaftaler, men ligeså meget for miljøvenlige energikilder. Noget, der skal startes i den vestlige verden, og derefter brede sig til resten af verden.

- En af grundene til, at Danmark har haft økonomiske fremskridt i de sidste mange år, er Jeres søgen efter en ren energikilde. Når der skal bygges en vindmølle, skal det gøres her. Nogen skal sætte den op. Det skal gøres her. Og skal Jeres huse ændres til at kunne udnytte energien, skal det gøres her. Det er jobs, der ikke kan flyttes til Indien. Nogen skal op på taget og sætte solcellerne op her. Og det samme gælder i USA. Og resten af verden.

Klar til at betale skat i Danmark 

Ordstyrer Jens Gaardboe fik lov at afslutte dagens sidste tale med et par spørgsmål til Clinton.

Sidst Bill Clinton var i Danmark, spurgte Anders Fogh Rasmussen eks-præsidenten hvor mange gange, han har været i Danmark. Otte-ni gange var svaret, hvorefter Fogh svarede, at det snart måtte være på tide, at han begyndte at betale skat.

- Siden min regering ikke mener, at folk med min indkomst skal betale skat i mit eget land, skal jeg gerne betale skat i Danmark, så længe I lover at investere pengene i vindmøller. Bare send mig en regning, jokede en veloplagt Clinton.