PÅ SØNDAG er der valg i Sverige. Ifølge alle meningsmålinger vil det betyde en stor fremgang til Sverigedemokraterne (SD), der ligesom Dansk Folkeparti i Danmark har vundet stigende tilslutning til en kritisk udlændinge linje. Med en uge til valget kan SD meget vel ende som det største borgerlige parti i Sverige – som DF er i Danmark.
Partiet er ungt (i alder), og har haft flere yderligtgående medlemmer, der både har hyldet nazismen og ytret nogle meget skingre og ringeagtende ting om udlændinge.
Sverigedemokraternes nuværende leder, Jimmie Åkesson, synes at etablere sig som en pragmatisk politiker, der ikke svækkes af de andre partiers vedholdende angreb på ham og hans parti. Af alle hans drømmesteder i Sverige har Åkesson peget på: Hvidovre i Danmark!
DA JEG SELV BOR i 2650, forstår jeg værdsætningen af min by. Men jeg opfatter, at hans ros går på den pragmatiske og ret snusfornuftige tilgang til politisk samarbejde, der i det meste kendetegner den måde, der drives politik på i kommunen. Samt at Åkesson finder inspiration i den måde integrations-udfordringer håndteres på i Hvidovre og i Avedøre.
Ikke alle borgere deler den begejstring, og der er bestemt episoder, hvor hærværk mod biblioteker og anlæg forekommer. Men i forhold til bil-afbrændinger og voldtægter af kvinder, som det desværre opleves i flere svenske forstæder til større byer, så er Hvidovre vitterlig ret fredsommelig.
OP TIL SENESTE VALG i 2014 i Sverige var jeg med en række kolleger på studietur. Vi mødtes med repræsentanter fra flere partier og organisationer. Samtalerne afslørede en stor forskel i erkendelse. Hvor vi danskere var ”vænnet” til, at Dansk Folkeparti spillede en stor rolle i dansk politik, var det noget nær utænkeligt for politikere fra Socialdemokraterne og Moderaterne (de to dominerende partier i Sverige gennem mange år), at Sverigedemokraterne ville få samme indflydelse.
De var åbenlyst ikke-stuerene blandt de øvrige svenske partier. Det sås også efter valget dengang. Man endte med at lave politik for at Sverigedemokraterne ikke skulle få indflydelse.
Vi spurgte, hvorfor politikerne ikke troede, at den danske udvikling kom til Sverige? Men det syntes utænkeligt i de etablerede partiers selvforståelse. Vi danskere tænkte: De bliver klogere!
PÅ SØNDAG FÅR VI AT SE. Meget er ændret i Sverige på fire år. De blå partier synes mere åbne over for et samarbejde med SD på en eller anden vis. Det kan de blive nødt til, hvis de vil vælte statsminister Löfven, der ikke får medvind for en god økonomi og stærke job-tal.
I 2014 var der ikke bundklang for daværende statsminister Frederik Reinfeldts opfordring til svenskerne om at ”åbne vores hjerter” (i forhold til flygtninge). I 2018 tyder den store tilslutning til SD på, at Svensson og Jønsson har fået nok. Forandringerne i Sverige og de mange udlændinge, der er kommet til, er for meget. Der skal skiftes kurs.
DET BLIVER SPÆNDENDE at se, hvilket regeringsflertal, der kan mønstres efter valget på søndag. Men nok så vigtigt bliver, hvilken tilgang til integration og social sammenhæng en regering vil have.
Flyttes positionerne i en dansk retning? Her har senest Socialdemokratiet slået ind på en kurs, hvor antallet af udlændinge betyder noget, og at der er grænser for indvandring ift. sammenhængskraften i et homogent samfund?
Eller vil SD-vælgere stadig blive udskammet, mens ophøjede beslutningstagere fastholder Sverige som en selvudnævnt ”humanistisk stormagt”?
Det burde være muligt for Stefan Löfven at skabe en linje med inspiration fra begge positioner. Socialdemokraternes magtposition i Sverige i fremtiden kan meget vel afhænge af, at det lykkes for ham. Eller hans afløser, hvis han taber regeringsmagten på søndag.
OM MAN KAN LIDE det eller ej, må en politisk realisme blandt ansvarlige svenske partier indfinde sig. Herunder hos Sverigedemokraterne, der kan tage et ansvar, som mange vælgere vil betro dem. Et ansvar, der starter med, at man arbejder for et bredt Sverige og en ærlig dialog. Svenskerne må åbent tale om de udfordringer, den store indvandring og et multikulturelt samfund skaber.
Det duer ikke at tale udenom eller at negligere uroligheder i bylivet af angst for at blive kaldt racist eller tro på, at udviklingen vender en gang. En ny virkelighed banker på Sveriges dør. Håber, at ”du gamla, du fria” er klar til at møde den.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.