I forvejen har Champions League været en guldrandet forretning for de deltagende klubber, men fra næste sæson får pengepræmierne et markant nøk op.
Det meddeler Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), der står bag turneringen.
I næste sæson vil de 32 klubber, der deltager i gruppespillet, skulle dele en pulje svarende til 14,5 milliarder kroner. I den forgangne sæson var beløbet 10,4 milliarder kroner.
De kvalificerede klubber er som minimum sikret 113 millioner kroner, og man kan øge indtjeningen med 20 millioner kroner per sejr. En uafgjort kaster 6,7 millioner kroner af sig.
De største klubber bliver i endnu højere grad tilgodeset, da gode resultater i de seneste ti sæsoner og europæiske titler siden 1950 også kaster anselige beløb af sig.
Real Madrid, der har vundet Champions League de seneste tre sæsoner, kan se frem til flest startpenge. Madrid-klubben er sikret 372 millioner kroner, førend den første kamp er fløjtet i gang.
Europa League er en knap så lukrativ forretning set i forhold til, da en kvalifikation udløser mindst 21,7 millioner kroner.
Som dansk mester skal FC Midtjylland forsøge at bane sig vej til de mange millioner i Champions League.
Brøndby, FC Nordsjælland og FC København kan jagte en plads i Europa League-gruppespillet.
/ritzau/AP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.