- Fuldkommen knald i låget.
Det lyder måske umiddelbart ikke som en vurdering af et skattefagligt spørgsmål om forældelsesfrister. Men det er det.
Det er den liberale tænketank Cepos, der langer kraftigt ud efter skatteminister Karsten Lauritzen (V), der nu lægger op til at give Skat lov til at opkræve gæld fra borgerne, selvom gælden egentlig er forældet.
Begrundelsen er, at Skat har kasseret det hidtidige inddrivelsessystem (EFI), der i øvrigt også opkrævede gæld fra folk, der ikke skyldte noget, mens andre - der rent faktisk havde gæld - kunne slippe.
Og mens et nyt system skal op at køre, har regeringen set sig nødsaget til at suspendere forældelsesfristerne i de kommende tre år.
- Det her er et klasse-eksempel på, at du sætter systemet før borgeren, og det har intet med demokratiske principper at gøre, siger chefjurist i Cepos, Henriette Kinnunen.
Hun mindes ikke at have set sådan et tiltag før på skatteområdet, og hun køber ikke Karsten Lauritzens begrundelse om, at tiltaget skal forhindre "pludselig forældelse" af gæld i omstillingsperioden:
- Der er ikke noget, der "pludselig forældes". Forældelse er jo ikke raketvidenskab: Det er noget så simpelt som tid, der går, ovenikøbet med en dag ad gangen, så forældelse kan ikke komme som noget pludseligt for Skat.
Henriette Kinnunen skruer tiden fem år tilbage:
- Man har i 2010 stået i den omvendte situation, hvor forældelsesfristerne blev forkortet fra fem til tre år. Dengang satte man mandskab ind for at redde de her fordringer. Der var da ikke nogen, der bare forlængede fristerne, siger hun og fortsætter:
- Og hvis der skal være en rimelighed over det, så bør man så omvendt også forlænge de frister, som borgerne har til for eksempel at klage over Skat. Det bør gælde hele vejen rundt, også når det er til borgernes fordel.
Ekspert i skatteret Torben Bagge kalder ministerens tiltag for "helt usædvanligt", men det er samtidig "det eneste rigtige", siger han.
- Reelt er der jo tale om en særlov. Men det er også en helt usædvanlig situation, Skat står i. Og det er super fornuftigt og det eneste rigtige at sørge for, at skyldnere får betalt den gæld, de måtte have. Det er jo også retssikkerhed, siger han.
/ritzau/