Taktikken blev fulgt minutiøst, og det var en af hovedårsagerne til, at Mathias Boe og Carsten Mogensen fredag aften spillede sig frem til semifinalerne ved badmintonturneringen Denmark Open i Odense.
Den danske herredouble vandt overraskende let 21-11, 21-18 over den kinesiske stjernespiller Fu Haifeng og hans nye makker, Hong Wei.
- De er gode, men vi var endnu bedre i dag. Vi havde en plan inden kampen, og den fulgte vi til punkt og prikke, siger Carsten Mogensen.
Danskerne formåede, især i første sæt, at få nulstillet kinesernes offensiv, så hverken den firedobbelte VM-guldvinder og OL-guldvinder fra sidste år Fu Haifeng eller Hong Wei kom til at dominere med deres hårde smash.
- De er enormt hurtige med ketsjeren. De trækker meget hårdt i de flade dueller, og så har de et frygtindgydende angreb.
- Vi skulle ikke lade os rive med af deres tjubang-spil. Og så måtte vi godt trykke på med flade bolde, men de skulle helst have mindre fart, end når de sendte boldene over til os, så de kom til at løfte til os. Det gjorde vi rigtig godt i dag.
- De slår fandens hårdt, begge to, så for alt i verden skulle vi ikke lave for mange løft. Vi formåede at tage angrebet fra dem, og det var den helt store nøgle til sejr i dag, siger Carsten Mogensen.
I semifinalen lørdag skal Mathias Boe og Carsten Mogensen møde endnu en nydannet konstellation, sydkoreanerne Lee Yong Dae og Yoo Yeon Seong.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.