Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Carl Ras har en omfattende hjemmeside, der ikke blot rummer information om virksomheden, men også en e-shop med adgang til mere end 27.000 varenumre, samt kundens eget område, hvor der bl.a. er adgang til at se fakturaer, varelister for hurtige genkøb, kvikbestilling m.v
Hjemmesiden blev lanceret i 2006 som en af de første i branchen og den første værktøj- og beslagsgrossist, der gjorde så stort et udvalg tilgængeligt online. Syv år er lang tid i internettets verden, og der er sket meget siden.
"Carl Ras startede med at tilbyde e-handel kun fra hjemmesiden, men i takt med, at vores kunder får større brug for og adgang fra forskellige digitale enheder, har vi lavet en mobil version af siden og sidste år også en app til smartphones og tablets", siger Kurt Hindkjær, web manager hos Carl Ras.
"Tilbage i 2006 var målet med hjemmesiden at give kunderne en nemmere måde at afgive ordrer på, og overordnet er formålet med denne ansigtsløftning det samme - at gøre det nemmere for kunderne med en side, der er blevet støvet godt og grundigt af, men også at skabe Mit Carl Ras, et univers hvor kunderne logger ind og får adgang til personaliserede funktioner, bl. a. den nye Saldoopgørelse hvor de får en aktuel status på deres konto døgnet rundt - det er tænkt som et samhandelsunivers med de faste kunder, som får en dør direkte ind til vores samhandel med dem - det skal give dem værdi og besparelse i hverdagen."
"Vores digitale løsninger er efterspurgte af kunderne, og vi har år for år kunnet præstere flotte vækstrater, både i salg og kundetilfredshed online. Så fremover vil vi fortsat gøre alt, hvad vi kan for at løfte den digitale oplevelse - kunderne skal selvfølgelig være med til at bestemme udviklingen, så de får de værktøjer og den viden til rådighed, som gør deres hverdag mere effektiv."
"Vores egen ambition er, at 9 ud af 10 kunder bruger carl-ras.dk - og det skal vi nok nå," slutter Kurt Hindkjær.
Du finder Carl Ras' ansigtsløftede hjemmeside på www.carl-ras.dk.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.