På Gammel Køge Landevej i København står en tom grund. Klar til at blive bygge på. Klar til at gøre 80 familier med lave indkomster glade for de 80 almene boliger som boligselskabet Lejerbo og entreprenøren NCC ville bygge.
Men grunden står som nævnt tom. Boligerne bliver ikke bygget i den nærmeste fremtid, for grundpriserne er steget med raketfart. Det samme er prisen på materialer som betonelementer og isoleringsmaterialer. Samtidig er prisen på en håndværker også steget.
Samlet set gør det, at Lejerbo og NCC ikke kan holde byggeprisen på under 18.000 kroner pr. etagemeter, som er den øvre grænse for, hvad et almennyttig byggeri må koste, hvis der skal offentlige støttekroner med i projektet. På grunden på Gammel Køge Landevej ville byggesummen ende på 20.000 kroner pr. etagemeter, hvilket vil sige, at huslejen ville ende på 7.300 kroner om måneder.
Så derfor står grunden tom.
Og det går ud over de svagest stillede familier med lave indkomster eller med sociale problemer, skriver Berlingske Tidende lørdag.
For det er over hele landet, at byggeriet af nye almene boliger med offentlig støtte er gået totalt i stå. I de første otte måneder af 2007 har de danske kommuner ydet støtte til 171 almene boliger, mens kommunerne i perioden fra 2001 til 2006 støttede byggeriet af 8.300 boliger.
På Christiansborg vækker udviklingen bekymring. Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, kalder det for en katastrofe .
- Uden tidssvarende almene boliger i primært København og Århus bliver
det meget vanskeligt at tiltrække og fastholde en lang række af de
mennesker, der arbejder i den offentlige sektor – og som tjener en løn,
der ikke giver mulighed for at købe en ejerbolig, siger hun til Berlingske Tidende.
En almen bolig er typisk en lejlighed på tre værelser, ungdomsbolig eller ældrebolig.
Der findes cirka 540.000 almene boliger i Danmark.
Kommunerne kan disponere over 25 procent af boliger til borgere med sociale problemer.
84 procent af byggeomkostninger finansieres via realkreditlån. Kommunene dækker 14 procent af omkostningerne, mens beboerne selv finansiere de sidste to procent via indskuddet.