Når der fra nu af står hjemkundskab eller natur/teknik på skoleskemaet for 110 elever fra fire københavnske folkeskoler, vil pen og papir været skiftet ud med spade og rivejern. Fra i dag og indtil høstsæsonen slutter i efteråret, skal børnene nemlig lære at dyrke deres egne tomater, kartofler og bønner, som de bagefter skal tilberede i et opstillet udekøkken.
»Børn, der bor i byen, har ofte ingen haver, men de skal også kunne se, hvordan tingene gror. Vi køber i dag stort set alle vores grøntsager i supermarkedet, hvor de kommer i plasticposer. Derfor ser vi ikke sammenhængen i naturen,« siger Maj Flint Larsen, der leder projektet, som Københavns Madhus står bag. Projektet er hovedsageligt betalt af Københavns Kommune og løber over to år, hvor fire skoleklasser skal have jord under neglene i denne sæson, mens otte skoleklasser får muligheden næste år. Formålet er at give børnenes kost et godt skub i den sunde retning.
Får lyst til at spise grønt
»Når man selv har dyrket sine grøntsager, synes man jo, at det er et vidunder, som man stolt går hjem og viser far og mor. Og så har man også lyst til at spise dem,« siger Maj Flint Larsen.
Undervisningen kommer til at foregå i de otte skolehaver, som er tilbage i København. De har indtil i dag været fritidstilbud, men det er ikke nok, mener Maj Flint Larsen.
»Det er helt tydeligt, at det er ressourcestærke forældre, som kan se, at det vil være godt for deres børn at komme i en skolehave. Det er ikke godt nok. Fra at være noget, der er forbeholdt en bestemt gruppe, skal det bredes ud til alle skolebørn,« siger hun.
Blomstrer op
På Krogerup Avlsgaard i nordsjælland har man siden 2003 haft erfaringer med at lade skolehaver blive en del folkeskoleelevers undervisning.
»Børnene er vilde med det. De får pludselig et helt nyt rum at arbejde i. Mange børn, der måske har det svært i klasselokalet, kan pludselig blomstre op og vise sig at være rigtig gode gartnere,« forklarer naturvejleder Peter Laxdal fra Krogerup Avlsgaard.
Selvom det indtil videre kun er ganske få skoleklasser i København, som får muligheden for at blive undervist i at dyrke grøntsager, er børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard åben over for, at flere skolebørn skal undervises i skolehaverne.
»Nu får vi nogle erfaringer med det her, og når projektet slutter, må vi se på, om de erfaringer er så gode, at tilbuddet kan blive udvidet,« siger Bo Asmus Kjeldgaard.
Formand for Børn og Unge-udvalget i Århus Kommune Jacob Bundsgaard Johansen er heller ikke afvisende over for muligheden for, at århusianske børn skal have et lignende tilbud.
»Vi har en stor udfordring i forhold til børn og unges sundhed. Vi ved, at det har en social slagside, og så kunne det her måske vise sig at være et udmærket initiativ,« siger Jacob Bundsgaard Johansen, som dog først vil se på erfaringerne i København.
Den første skolehave i Danmark
blev oprettet i 1903 efter inspiration fra Tyskland og Østrig. Dengang
var det for at få børn ud i den friske luft og gøre nytte.
Under 1. og 2. verdenskrig var grøntsagerne fra skolehaverne et livsvigtigt tilskud i husholdningen.
I
starten var skolehaverne et fritidstilbud til børnene, men
folkeskoleloven fra 1937 gav mulighed for indføre skolehavegerning
enten som frivillig eller obligatorisk undervisning.
Denne mulighed bortfaldt igen med folkeskoleloven fra 1956.
I 1956 var der 31 skolehaver i København og omkring 200 i resten af landet.
I dag er der 8 skolehaver tilbage i København. Det præcise antal for resten af landet vides ikke.
Kilde: Skolehaveforeningen