Fyns Politi modtog klokken 13:50 en anmeldelse om, at der var blevet kastet med sten mod en passagerbus i nærheden af Tommerup.
Da bussen kørte under broen på Knarreborgvej, hørte chaufføren et højt knald, og i næste øjeblik råbte en ung passager, at en sten havde ramt ruden.
Fyens.dk skriver, at chaufføren kørte bussen ind i vejkanten, hvor han kunne konstatere, at en rude i venstre side af bussen var blevet knust af stenkastet. Forinden havde chaufføren og den unge passager set to unge personer, der gik mod syd.
Det vides ikke, om de to unge har noget at gøre med hændelsen.
De unge personer vurderes til at være mellem 10 og 15 år gamle, men på grund af et sparsomt signalement, er det svært at afgøre deres køn - chaufføren kunne heller ikke sige noget om deres påklædning.
Politiet har fundet en del sten på vejen, og flere af dem af småsten i forskellige størrelser op til fem centimeter i diameter.