Pengene har aldrig været større i tysk klubfodbold.
De 18 bundesligaklubber har i det seneste regnskabsår haft en samlet omsætning på 3,24 milliarder euro (svarende til 24 milliarder kroner).
Det fremgår af Bundesligaens 2017-rapport, der blev præsenteret torsdag i Frankfurt.
Det er 12. år i træk, at der fremgang i omsætningen hos klubberne i Tysklands bedste fodboldrække.
Tallene viser da også, at udviklingen på ingen måde er gået i stå.
Det seneste år har klubberne taget et stort ryk i omsætningen på næsten 24 procent.
For et år siden var den samlede omsætning således på 2,62 milliarder euro.
Bayern München har den største økonomi af de tyske klubber. I regnskabsåret 2015/16 lød omsætningen på 617 millioner euro (svarende til 4,7 milliarder kroner).
/ritzau/