Budget-ballade: Håndter uenigheder om fællesgaven
Nærighed kommer ikke kun til udtryk i kroner og ører. Det kan også vise sig som manglende åbenhed og initiativer i en relation, siger psykoterapeuter. (Modelfoto) Colourbox.dk/Free
Der kan være mange gode grunde til, at en person er nærig - og lige så mange til, at andre føler uretfærdighed over for eksempel ulige fordeling af penge.

Hele vennegruppen er inviteret til fødselsdagsfest, svendegilde eller polterabend.

Men konfettien blegner en anelse, når I skal blive enige om, hvor meget I hver især skal diske op med til den fælles gave.

Økonomiske uenigheder kan skabe så stor fnidder, at det kan ødelægge venskaber og forhold, lyder det fra coach og konsulent Winnie Haarløv, som har 20 års erfaring som psykoterapeut.

- I stedet for at beskylde andre for nærighed, så spørg venligt, hvad der afholder fra at give lige så meget som resten af gruppen, hvis alle har samme økonomiske midler.

- Det kan ske, at man giver vedkommende et kærligt skub på den måde, siger Winnie Haarløv.

Hvis en person af princip har smækket kassen i, er der som udgangspunkt fire måder at håndtere den økonomiske uenighed på:

Man kan selv tilbyde at betale differencen eller få hele gruppen til at spytte ekstra i for at udligne differencen.

Ellers kan man aftale i gruppen, at det er i orden, at der er en, som ikke betaler lige så meget som alle de andre.

Man kan også vælge at ekskludere vedkommende fra at være med i den fælles gave.

- Som regel vil nogle i en gruppe gerne betale ekstra, så alle kan være med, mens andre ikke vil. Så man må selv tage stilling til dilemmaet.

- Vi har ikke nogen forpligtelse over for hinanden på den måde, selv om vi er i en vennegruppe eller i familie sammen, mener Winnie Haarløv.

Når man går ind i diskussionen, skal man være varsom og respektfuld, men samtidig klar i spyttet, hvis man går ind for ligedeling, fortæller foredragsholder og psykoterapeut Lotte Palsteen.

- Men man bør altid forsøge at nå en form for enighed i budgettet, inden man fastlægger det, siger hun.

Opstår der alligevel en tvist, så hav in mente, at det ofte drejer sig om noget helt andet end kroner og ører - for begge parter.

Det kan nemlig også have rod i nærighed, hvis man er den, der synes, det føles uretfærdigt, at alle ikke skal betale det samme.

- Det stammer typisk fra opvæksten, hvor man for eksempel ikke har fået nok opmærksomhed fra forældrene, mens ens søskende blev tilgodeset, forklarer Winnie Haarløv og tilføjer:

- Så gør man alt, hvad man kan, for ikke at blive snydt, forbigået og overset.

Omvendt kan budget-balladen hos modparten skyldes et ubevidst ønske om at passe på sig selv og ikke at sløse med sine midler, hvis man tidligere har været nødsaget til at holde på dem - især emotionelt, forklarer hun.

/ritzau fokus/

Af Grith Larsen/ritzau fokus/
via Listen To News