BSV booker billet til DM-finale efter hård kamp

Bjerringbro-Silkeborg vinder anden semifinalekamp over Aalborg med 32-28 og er videre til DM-finalen.
Der var hårdt fight, da Aalborg Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg mødtes i den anden DM-semifinale. BSV endte med at vinde kampen.
Der var hårdt fight, da Aalborg Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg mødtes i den anden DM-semifinale. BSV endte med at vinde kampen. Foto: Henning Bagger/Scanpix

Bjerringbro-Silkeborg (BSV) vandt søndag anden semifinalekamp på udebane over Aalborg Håndbold med 32-28.

Dermed er BSV klar til DM-finalen, da holdet også vandt den første kamp på hjemmebane med 28-20.

- Jeg synes, vi spiller to helt fantastiske kampe. Vi har ikke haft udsving, og vi vinder to sikre sejre, og det er stærkt, siger BSV's Nikolaj Øris Nielsen til TV2 Sport.

Det var tydeligt at mærke, at der var meget på spil. Der var en masse gejst og tænding hos spillerne, og flere gange var der håndgemæng, som kampens dommer måtte stoppe.

I første halvleg fulgtes de to hold ad. Efter syv minutter var der scoret ni mål, og det var klassisk for kampen, at det var to hold, der løb meget og scorede mange kontramål.

Samtidig fik ingen af holdenes målmænd mange redninger i starten af kampen

I slutningen af første halvleg trak BSV lidt fra og gik til pause foran med to mål 18-16.

I anden halvleg trak BSV hurtigt fra, og Aalborg Håndbold blev ramt af en del udvisninger. Samtidig spillede BSV's målmand Søren Rasmussen sig op og havde en stor del af æren i sejren.

Derfra blev det ren legestue for BSV, og Aalborg Håndbold var aldrig i nærheden af sejren.

BSV skal møde enten Skjern Håndbold eller GOG Håndbold, der mødes i deres anden semifinalekamp senere søndag.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.