De økonomiske vismænds seneste rapport om sundhedstilstanden i den offentlige økonomi lægger sig i sporet af de seneste par rapporter: Det går godt! De offentlige udgifter er mindre end ventet, og væksten er højere.

Faktisk har den offentlige økonomi det så godt, at den igen i år er 'overholdbar', som det hedder i rapporten fra Det Økonomiske Råd (DØR), som udkommer i dag. Målt i kroner og milliarder betyder det, at der er et råderum på 20 mia. kr. ekstra om året til den offentlige sektor - hvis de forudsætninger, der er lagt ind i det offentlige husholdningsbudget holder, det gælder fx befolkningsudvikling og tilbagetrækningsalder.

Beregningen for råderummet er ganske vist langsigtet og dermed behæftet med en vis usikkerhed - men tendensen bekræftes meget kontant af, at der nu i flere år er beregnet, at den offentlige sektor er overholdbar, og dermed er der overskud i den offentlige økonomi. Vismændene peger på, at de mange penge kan bruges på enten skattelettelser eller offentligt forbrug. Det er politikernes valg.

Valget er helt indlysende, mener Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF. Hun peger på, at den vækstramme på 0,3 procent, som regeringen lægger ned over det offentlige forbrug, er alt for lille i forhold til behovet. Ifølge topøkonomer skal det offentlige forbrug vokse med mindst 1,1 procent om året for at følge med befolkningsudviklingen og den generelle velstandsudvikling"

"Med et årligt overskud på 20 mia. kr. har vi mere end råd til at betale for en velfærd, der matcher samfundets behov og ikke som nu bliver udhulet år for år", siger Bente Sorgenfrey.

Efterslæb på offentligt forbrug

Her og nu er der et efterslæb på 15 mia. kr. på offentligt forbrug. Ifølge beregninger på baggrund af nye tal fra Finansministeriet er det offentlige forbrug siden år 2000 blevet holdt 15 mia. kr. lavere, end det burde være, hvis det skulle dække de stigende udgifter til det voksende antal børn og ældre.

"Regeringen skylder så at sige borgerne for 15 mia. kr. velfærd her og nu. Derudover vil skattelettelser på den lange bane være en helt forkert prioritering, hvis dansk økonomi skal fremtidssikres: Der er mere behov for at prioritere velfærden til bl.a. uddannelse, de syge, børn og ældre", siger Bente Sorgenfrey.

Ifølge både regeringens egen 2025-plan og flere topøkonomer er der brug for en vækst i det offentlige forbrug på mindst 1,1 procent, hvis der skal være råd til, at den offentlige sektor følger med det øvrige samfund, så borgerne ikke oplever udviklingen i den offentlige sektor som besparelser og kvalitetstab. Oveni kommer så efterslæbet på de 15 mia. kr.,

"Borgerne fortjener, at der er råd til en opdateret velfærd, hvor vi har råd til den nye medicin og teknologi og nok varme hænder til at passe på borgerne", siger Bente Sorgenfrey.

Giv kommuner og regioner flerårige budgetter

Budgetloven, som er indført som følge af EU's finanspolitiske regler, skal revideres her i 2018. Vismændene anbefaler, at man i den anledning giver kommuner og regioner mulighed for at overføre overskud fra ét år til det næste år - i stedet for som i dag kun at have etårige budgetter, som hindrer en langsigtet og effektiv planlægning.

"Det er hul i hovedet, at kommuner og institutioner pga. budgetloven skal straffes via sanktioner, hvis de bruger lidt for mange penge et år og til gengæld mister dem, hvis de har opsparet dem et andet år. Det er alt for kortsigtet og ineffektivt, og det bør stoppes," siger Bente Sorgenfrey.

FTF har gennem en årrække slået til lyd for flerårige budgetter i kommuner og regioner - ligesom kommunerne selv, der ser det som en vej til at mindske underforbruget og tilrettelægge økonomien mere effektivt.