Det var ikke det, at det skete, det var mere måden, det skete på.
For Brøndbys 3-0-nederlag i Vejle var ikke bare endnu et i rækken. Det var spillemæssigt katastrofalt, og for første gang siden nytår blev tankerne ledt tilbage på Brøndbys miserable efterår.
»Efter 11 forsøg får vi den første nedtur, og den kom så med brask og bram,« sagde en nøgtern Tom Køhlert efter nederlaget. Samtidig lagde han ikke skjul på, at han var chokeret over Brøndbys bundniveau.
Og det var også et Brøndbyhold, der var ved siden af sig selv. 30. minutter gik der, før den første reelle chance opstod.
Også på tribunen var der skuffelse over Brøndby, der indtil denne søndag ikke havde tabt i Vejle i ti år.
En skygge af sig selv
»Det er fuldstændig, som om det ligger som en dyne over dem, det der med at de ikke har vundet på udebane,« sagde en Vejle-tilhænger.
Der var der spillet 35 minutter, og Brøndby havde intet vist bortset fra en enkelt chance. De sædvanlige offensive kræfter svigtede. Martin Ericsson spillede en sjældent ringe kamp uden snert i driblingerne, og Morten Duncan Rasmussen var også en skygge af sig selv.
Den formstærke angriber gjorde ikke meget rigtigt, slet ikke da han fik muligheden for at bringe Brøndby på 1-0, men brændte i det lille felt. I stedet gik det den anden vej, og da Pablo Pinones-Arce ni minutter før tid scorede sit og Vejles andet mål, kollapsede Brøndby.
Målmandstræner Lars Høgh og Sportschef Anders Bjerregaard var ikke længere at skue på deres pladser på tribunen, og de trofaste tilhængere begyndte at udvandre i en lind strøm.
Tryghedsnarkomaner
Nogle af dem der blev tilbage, var godt i gang med at smadre bandereklamerne på Vejle Stadion, imens de slukørede Brøndbyspillere forlod banen og prøvede at finde svar på det, der i øjeblikket er spørgsmålet til en million kroner:
Hvorfor er Brøndby ligaens bedste hjemmehold, når spillerne ikke kan vinde ude?
»Jeg ved det ikke,« sagde Martin Retov og fortsatte:
»Jeg har virkelig spekuleret meget over det, og jeg ved ikke, om der render 11 tryghedsnarkomaner rundt ude i Brøndby og spiller glimrende fodbold, og når vi så kommer ud, så bliver vi små drenge?«