Brexit var ifølge Storbritanniens premierminister, Theresa May, den mest tungtvejende årsag til, at hun i april udskrev et lynvalg.
Men på valgdagen torsdag står det klart, at det britiske farvel til EU ikke fik lov at fylde meget i løbet af valgkampen.
Det påpeger Simon Usherwood, der er EU-forsker på Surrey Universitet.
- Theresa May udskrev valget, fordi hun havde brug for et stærkt mandat, når hun skulle forhandle brexit med EU. Men vi har faktisk slet ikke talt om, hvad brexit kommer til at dreje sig om, hvordan det kunne gøres, og hvilken retning det kunne gå, siger han.
- Det er en spildt mulighed, tilføjer EU-forskeren.
Mays argument om at stå stærkere i forhandlingerne med EU giver ikke mening, påpeger Simon Usherwood.
- Det handler ikke om størrelsen på ens mandat, siger han:
- Husk på, at alle andre parter i EU også skal være enige om aftalen.
Årsagen til lynvalget var i virkeligheden ikke brexit, mener Simon Usherwood.
Det handlede i stedet om muligheden for at "smadre Labour" - det britiske arbejderparti, der i april længe havde ligget katastrofalt lavt i meningsmålingerne.
På dagen for valgudskrivelsen lå Theresa Mays parti, De Konservative, omkring 20 procentpoint foran i meningsmålingerne.
Det forspring er siden svundet markant ind.
Alligevel kan Theresa May blive boende i Downing Street 10, forudser Stuart Wilks-Heeg. Han er leder af det politiske departement på Liverpool Universitet i den vestlige del af landet.
- Men hun kommer ikke til at vinde en jordskredssejr, som var planen, siger han.
Stuart Wilks-Heeg er enig med sin kollega fra Surrey Universitet i, at May i virkeligheden udskrev valg for at eliminere Labour.
Men valgkampen har belastet Theresa May både indenrigspolitisk og over for de europæiske kolleger, påpeger han:
- Det har ikke været specielt svært for EU-lederne at identificere Theresa Mays svage sider.
Den politiske ekspert kalder valgkampen sær - ikke mindst på grund af brexits manglende rolle.
- Storbritannien blev udsat for to terrorangreb (i Manchester og London, red.), som indstillede valgkampen to gange, siger han.
- Hen mod slutningen af valgkampen var terrorbekæmpelse og sikkerhedspolitik derfor meget dominerende, mens det tilsyneladende var brexit, som fyldte, da den blev indledt.
Derudover har den offentlige plejesektor, som i høj grad mangler ressourcer, været et markant emne.
- Særligt ældreplejen, hvor Theresa May vendte 180 grader i forhold til De Konservatives programerklæring, siger Stuart Wilks-Heeg.
- Det er fuldstændigt uhørt, og det er aldrig sket før, tilføjer han.
/ritzau/