Britisk kongehus belønner hitmager med orden

Den 26-årige engelske sanger Ed Sheeran har fået overrakt en britisk orden for sit bidrag til musikken og velgørenhed.
Ed Sheeran fremviser her sin orden, som prins Charles overrakte ham.
Ed Sheeran fremviser her sin orden, som prins Charles overrakte ham. Foto: Pool/Reuters

Ed Sheeran slutter 2017 af med et brag.

Sangeren fik torsdag overrakt den britiske orden Most Excellent Order of the British Empire (MBE, red.) for sit bidrag til musikken og velgørenhed.

Den 26-årige engelske Shape of You-stjerne fik overrakt prisen på Buckingham Palace i hjertet af den engelske hovedstad, London, af Storbritanniens tronarving prins Charles.

Både det britiske kongehus og Ed Sheeran har delt billeder af ceremonien på deres respektive Instagram-profiler.

- Beæret over at få tildelt MBE i dag på Buckingham Palace, skriver Ed Sheeran til et foto, hvor han viser sin orden frem.

Det britiske kongehus har foreviget det øjeblik, hvor prins Charles giver Ed Sheeran et håndtryk.

- Tillykke. Ed Sheeran fik i dag en MBE af prinsen af Wales (prins Charles, red.) for sit bidrag til musik og velgørenhed, skriver Clarence House til fotoet.

Ifølge mediet Daily Mail sagde Ed Sheeran, som albumdebuterede i 2011, et par ord, efter at han modtog ordenen.

- Jeg tror, talent er 30 procent, mens vedholdenhed, drive og selvtillid er resten.

Ed Sheeran vandt en Danish Music Awards-statuette for årets internationale hit ved prisuddelingen i november.

Showets vært, Anders Breinholt, var forinden taget til London for at overrække prisen til musikeren personligt.

Se billederne her:

https://www.instagram.com/p/BcZuzothJKd/?taken-by=clarencehouse

https://www.instagram.com/p/BcZ62Z4l_X9/?taken-by=teddysphotos

https://www.instagram.com/p/BcZ632XFW6s/?taken-by=teddysphotos

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.