Danskerne skal ikke længere have lige adgang til sundhedsvæsenet.

Vi skal sørge for, at nogle kan købe sig til bedre og hurtigere behandling end andre. Sådan lyder reaktionen fra flere borgerlige, efter at Nyhedsavisen i går kunne afsløre, at Danmarks første private skadestue åbner på Frederiksberg til august.

»Alle vinder på det. Dem, der betaler selv på den private skadestue, kommer jo hurtigere frem. Men dem, der ikke bruger den private skadestue, kommer også hurtigere frem, for ventetiden bliver mindre i det offentlige, når nogle træder ud af køen og over i det private,« siger cheføkonom Martin Lundby Hansen i den borgerlige tænketank Cepos.

Brugerbetaling, ja tak

Efter hans vurdering skal der indføres meget mere brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Cepos beregninger viser, at hvis væksten i det offentlige fortsætter med at stige, som den gør nu, vil politikerne i 2030 være nødt til at indkræve 115 milliarder kroner mere i skat.

»Brugerbetaling er den eneste løsning, der er ingen vej udenom. Det er oplagt, at folk skal betale for ydelser, de vil have, ud over, hvad det offentlige tilbyder. Hvis det betyder, at opbakningen til velfærdsstaten forsvinder, er det jo folks eget valg,« siger Mads Lundby Hansen.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), sagde i går til Nyhedsavisen, at det er et problem, hvis private skadestuer skaber større ulighed. Men det møder modstand i ministerens eget parti.

»Private skadestuer er med til at skabe større ulighed, men jeg er dybt uenig med ministeren i, at større ulighed er et problem. Så længe de svageste har det godt, så er det intet problem, at de rige får det bedre,« siger Rune Kristensen, formand for Konservativ Ungdom.

Argumenterne fra Cepos og Konservativ Ungdom holder ikke, vurderer ekspert Martin Strandberg-Larsen.

Selvom nogle køber sig ind på private skadestuer og træder ud af køen til de offentlige skadestuer, så bliver ventetiden ikke kortere for dem, der sidder tilbage.

»Det ville kun gælde, hvis der var nok læger og sygeplejersker, og det er der ikke. Hvis lægerne bruger mere tid i det private, betyder det bare, at der er færre læger til dem, der er tilbage i det offentlige,« siger Martin Strandberg-Larsen, der forsker i sundhedssystemer ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.