Folketingets beslutning om, at det i fremtiden skal være en offentlig sundhedsydelse at inseminere enlige og lesbiske kvinder, er absurd. For det første fordi man derved sygeliggør en stor gruppe raske, fertile kvinder. For det andet fordi man lægger sig ud med FN s konvention om barnets rettigheder, som Danmark frivilligt ratificerede i 1991 og dermed har en forpligtelse til at efterleve. Ingen har forhindret enlige og lesbiske i at lade sig inseminere: Enten ’ude i byen’ eller på en fertilitetsklinik, men nu er det med statens mellemkomst – indrømmet – blevet noget nemmere. Til gengæld ligner det, at børn med den største selvfølgelighed kan trækkes i en automat.
Idealet har for tilhængerne af loven været den ’værdifri stat’, der ikke diskriminerer. Den total værdifri stat er imidlertid en illusion: For beslutningen, der udtrykker god vilje over for de pågældende kvinder (som afgjort kan være lige så gode mødre som alle andre), ender til gengæld med at være en total desavouering af mænd: Mænd er tilsyneladende ikke vigtige i forhold til børn. Mænd kan fuldstændigt undværes.
Underligt al den stund, at alle ligestillingsbestræbelser er gået ud på at betone vigtigheden af faderen i forhold til børnene. Og barnets tarv? Glem det! Denne lov handler udelukkende om voksnes rettigheder.