Thomas har to børn på ni og tretten år med en kvinde, og de har begge forældremyndighed over børnene.

Men deres familie er ikke, som danske familier er flest, for de er begge homoseksuelle og lever i en såkaldt regnbuefamilie. Det vil sige børnene har en mor og medmor, en far og en medfar.

»Jeg bor sammen med min kæreste, og børnenes mor bor sammen med sin kæreste. Vi har børnene en tredjedel af tiden, og resten af tiden er de hos deres mor. Så mine børn har fire primære voksne. Men hvis jeg og børnenes mor gik hen og døde, eller mig og min samlever blev skilt, så har børnene ikke nogen samkvemsret med deres medforældre. Og det skaber en helt grundlæggende sårbarhed for familien,« forklarer Thomas, der ønsker at være anonym.

Regnbuefamilien er bare en af de nye varianter inden for moderne familieliv, og lovgivningen har ikke fulgt med udviklingen.

Derfor holdt Folketingets Retsudvalg i går en høring for at få belyst familiernes behov og udfordringer og børnenes trivsel. Og her var der godt nyt.

Bedre end gennemsnit

»Store internationale undersøgelser viser, at børn i homoseksuelle familier trives lidt bedre end gennemsnittet for andre børn, og det skyldes blandt andet, at de i høj grad er ønskebørn,« sagde Peter Aalbæk, der er formand for Børns Vilkår. Organisationen bakker i dag op om, at lovgivningen skal støtte de nye familieformer, nu hvor der er dokumentation for børnenes trivsel.

Også sundhedsplejerske Benedikte Hertel har kun gode erfaringer omkring børn i homoseksuelle familier,

»I dag er det ikke sværere at være barn med homoseksuelle forældre end at være barn i en skilsmissefamilie. Det handler om, hvordan de voksne tackler udfordringen, når børnene begynder at undre sig over, at de har en anderledes familie,« siger hun. Så mens homoseksuelle er mindst lige så gode forældre som alle andre, så har de ikke samme rettigheder. For et barn kan (endnu) kun have to juridiske forældre.