Nicolai Bentsen er scenetekniker og fællestilidsmand for 3F ´erne på Det Kongelige Teater. Han er født på vestegnen - helt nøjagtigt i Rødovre, men har boet det meste af sit liv i København.
Nicolai Bentsen er far til et barn med autisme, og én til der er lige så unormal som alle andre. Han skriver om fællesskaber og fortællinger mellem mennesker. På arbejdspladser og på fodboldstadions, men aldrig ud fra fokusgrupper. Der vil både være indlæg præget af håbløs nostalgi, samt nye udviklinger og tendenser så længe, at disse foregår i øjenhøjde. Samfundsforhold, overenskomstforhold og alle livets besværlige forhold.
TIRSDAG DEN 12. JUNI kom regeringens ledelseskommision med sine længe ventede anbefalinger til bedre ledelse og styring i den offentlige sektor. Enkelte elementer var dog sluppet ud på forhånd, og den første konklusion for længe siden. Vi skal have flere ledere i det offentlige ! Det var næsten så forudsigeligt, at et gensyn med Danmarks EM-finale i 92', ville byde på flere overraskende udfald. Samtidigt er det nok også den bedste forklaring på, at der næppe nedsættes en medarbejderkommision foreløbigt.
Et andet område som slap ud inden den officielle fremlæggelse, er synspunktet om at overenskomster...og særligt de fagspecifikke, udgør et kæmpe problem. Det indskrænker ledelsesrummet og hæmmer de lokale muligheder for at tilrettelægge arbejdet effektivt. Det er ikke ligefrem et nyt synspunkt. Det er vist noget nær pensum i den konsulentskole, hvor der uddannes hajer i at score offentlige kontrakter på effektiviseringsrapporter.
Men ja, overenskomster indeholder ofte minimumsbestemmelser mod grænseløs skalten og valten med medarbejderne. Det er sådan set formålet med dem. Helt konkret peger rapporten på det besværlige i, at rengøringsassistenter, portører og husassistenter, kan have hver deres aftaleforhold på et sygehus. Ganske respektløst overfor hvor specialiserede disse arbejdsopgaver er i dag, antydes det at verden ville se nemmere ud, hvis de havde samme overenskomst, og måske endda kunne sættes til at udføre samme arbejde..
DET SVIGTER ALDRIG. Når det handler om teoretisk svælgen i hvem der sagtens kan udføre andet arbejde end deres eget.....ja, så står de som har de hårdeste og mest fysiske jobs til de ringeste lønninger altid først i køen. Der er flere overraskelsesmomenter til en play-back-koncert med Birte Kjær.
Anderledes ukonkret er man i sin begrundelse for, at ville forandre MED-systemet. Det forstår jeg godt. For rent faktisk er der mange positive eksempler på, at netop samarbejdet i disse fora, bruges til at effektivisere og forbedre kerneopgaven. Fagforbundet FTF har fx lavet en casesamling om dette arbejde i kommunerne. Men hvis man tidligt denne tirsdag troede, at ledelsesudfordringerne i det offentlige skyldes mistillid, rigide kontrolsystemer, overstyring, og for få hænder til stadig flere opgaver, så tog man da fejl. Det er fagbevægelsen og medarbejderne der er problemet. Tak for den analyse.
Derimod forstår jeg nu hvorfor, at rapporten tilbage i december blev udskudt. Førnvænte meldinger havde næppe gjort sig som andet end benzin på bålet i det betændte forhandlingsmiljø omkring OK 18. Den danske model er noget vi leger på det offentlige område. Og nogle har i hvert fald svært ved at undertrykke lysten til konsekvent, at anskue lønmodtagernes arbejdsforhold som noget der alene kan bidrage til finansiering af politiske udspil, samt et evigt potientale for forringelse.
Til fremlæggelsen gik lyset mens kommisionsformanden leverede de klassiske budskaber om synlig ledelse. Det gjorde faktisk klicheen næsten underlig tålelig. Der var nu også positive bidrag. Først og fremmest ros til ministeren og hendes indledningsvise melding om, at vi styrer for meget og leder for lidt i den offentlige sektor. Den analyse deles op og ned i gennem systemerne. Lad os håbe, at Sophie Løhde's kollegaer også lyttede med.
Der vil også være bred enighed om opfattelsen af, at ledelsesrummet er blevet trangt. De fleste af os oplever så nok, at indskrænkningen især presses igennem fra oven. Endelig er grundtanken om, at værdiskabelse for borgerne, skal være omdrejningspunktet i al offentlig ledelse rigtig fin.
Jeg tror pædagogerne, politibetjentene og hele landets sundhedspersonale er enige!
Tænk på hvad vi kunne have sparet af ressourcekrævende ledelsesinitiativer hvis det havde gjort sig gældende hidtil.
JEG HAR SELV VÆRET UDSAT for håbløs ledelse, og oplevet fremragende ditto på nærmeste hold. Derfor anerkender jeg til fulde væsentligheden. Den kan ikke negligeres. Faktisk er ledelse ofte forskellen på succes og fiasko. Derfor havde jeg måske også håbet på mange flere konkrete eksempler fra den offentlige sektor, hvor medarbejdere og ledere dagligt skaber virkelig gode resultater sammen til gavn for danskerne. De findes nemlig i stor stil.
Ofte er det jo sådan med kommisioner, at deres bidrag skal ses lidt som en prøveballon, hvor stemningen i befolkningen loddes inden en omfattende forandring. Derfor håber jeg også, at rigtig mange af os der dagligt er genstand for ledelse, blander sig i debatten undervejs. Den er simpelthen for vigtig til, at vi kan overlade den til selvudråbte ledelsesfilosofer, repræsentanter fra cheflagene, politikerne og diverse typer fra managementbevægelsen.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.