Nicolai Bentsen er scenetekniker og fællestilidsmand for 3F ´erne på Det Kongelige Teater. Han er født på vestegnen - helt nøjagtigt i Rødovre, men har boet det meste af sit liv i København.
Nicolai Bentsen er far til et barn med autisme, og én til der er lige så unormal som alle andre. Han skriver om fællesskaber og fortællinger mellem mennesker. På arbejdspladser og på fodboldstadions, men aldrig ud fra fokusgrupper. Der vil både være indlæg præget af håbløs nostalgi, samt nye udviklinger og tendenser så længe, at disse foregår i øjenhøjde. Samfundsforhold, overenskomstforhold og alle livets besværlige forhold.
DEBATTEN OM VÆRDIG TILBAGETRÆKNING fra arbejdsmarkedet raser igen. Et markant flertal på 73 % af danskerne støtter en differentieret pensionsalder. Groft sagt er der forståelse for, at rengøringsdamen bør kunne gå på pension før professoren.
Det tal bør komme som en mindre overraskelse end ”Kære lille mormor” til en koncert med Richard Ragnvald. De fleste danskere kender nemlig arbejdsmarkedet særdeles indgående. De ved godt, at vi de facto har differentieret pensionsalder allerede i dag. De ufaglærte, de kortuddannede og visse grupper med en erhvervsuddannelse, skal bare arbejde 5-10 år mere end andre.
Danskerne er også klar over, at netop disse grupper lever kortest, har langt større sandsynlighed for nedslidning, og konsekvent befinder sig i risikogruppen for førtidspension, alvorlige livsstilssygdomme, længere ledighed i en sen alder, og andre uværdige måder at forlade arbejdsmarkedet på. De ved også, at arbejdslivet i mange fag, indebærer tungere løft end kopiark og kaffekopper. At kontinuerlig brug af smertestillende medicin for at kunne slæbe sig på job, spiller en større rolle end MUS-samtaler og hjemmearbejdsdage. Og især ved de, at alle deres kollegaer håber på, at blive så længe så muligt på arbejdsmarkedet ... hvis bare fysikken holder.
![]()
JEG TROR, DANSKERNE henter deres holdninger fra personlige erfaringer i virkeligheden. Omvendt er det rimeligt at antyde, at politikerne befandt sig på en fjern planet, da de vedtog indfasningen af verdens højeste pensionsalder. Men virkeligheden har det med at indhente selv finansministeriets regnemodeller, og der er tegn på opbrud og nye erkendelser. En smule opsigtsvækkende er det da, at en af hovedarkitekterne bag forhøjelsen af pensionsalderen – Jørn Henrik Petersen – i dag fortryder anbefalingerne, og mener man burde have fundet en model med forskellig pensionsalder som tilgodeså de nedslidte. Senest har også SF og socialdemokraterne sendt samme signaler.
Dette spørgsmål kommer til at præge det kommende folketingsvalg, og det kan blive helt afgørende, hvor DF placerer sig. Sammen med de konservative, som netop har spillet ud med skattelettelser for mere end 26 milliarder og en reel afskaffelse af efterlønsordningen ? Eller sammen med rød blok som vil tilgodese de nedslidte ?
NOGET SIGER MIG, at DF skal presses, og fokus på dette spørgsmål derfor skal fastholdes. En ny pensionsmodel er mere kompliceret end som så, hvorfor det meget vel kunne være, at det konkrete arbejde med en ny ordning, røg i fin kommission ... og i sådan én, skal der altid sidde nogenn. Men det bliver næppe tillidsfolk, eller lederen fra det lokale plejecenter for den sags skyld. Derfor må vi selv komme råbe op. For der skal drejes på flere forskellige håndtag for at få et sundt arbejdsmarked. Et arbejdsliv hvor alle har mulighed for at bidrage så længe som muligt på jobbet,
men samtidigt kan stå af på forskellige stationer, alt efter hvor langt vi rent faktisk kan køre på literen. Så her er 5 forskellige forslag der kan bidrage til større retfærdighed, og sikre en mere værdig pension til alle.
- Indfør en tilbagetrækningsmulighed afhængig af anciennitet på arbejdsmarkedet. 40 år lyder rimeligt. Det vil annullere den uretfærdige forskelsbehandling, som eksisterer i dag, og give dem som har arbejdet i de mest nedslidende job, en mulighed for en værdig afgang.
- Indfør differentieret pensionsalder som er branchebestemt. Vi ved allerede i dag hvem der er storleverandører af førtidspensionister og tidligt nedslidte. Helt i top er chauffører, rengøringsbranchen og ansatte på plejehjem og slagterier. Gør forskellige antal års medlemskab af de respektive A-kasser til en ret til tidlig pension.
- Gør retten til seniorførtidspension mere lempelig end til almindelig førtidspension. Sænk arbejdskravet til 7 timer ugentligt og giv de omfattet af ordningen mulighed for at forlade arbejdsmarkedet 10 år før den generelle folkepensionsalder. Stil krav og afsæt økonomi i deoffentlige budgetter til, at disse stillinger etableres løbende. Indfør en statslig støtteordning som yder tilskud til firmaer og institutioner, og lad private foreninger få del i denne mulighed.
- Styrk arbejdsmiljøet og opjuster indsatsen overfor de nedslidte brancher. Tilfør flere midler til arbejdstilsynet og skærp overvågningen af firmaer og institutioner, hvor de ansattes krop er det primære arbejdsredskab.
- Indfør attraktive og realistiske muligheder for et nødvendigt sporskifte i arbejdslivet. Implementer ved trepartsforhandling et ekstra løntrin for elever og lærlinge som er niveauet højere end timelønnen for de såkaldte voksenlærlinge over 25. Løntrinnet gælder for ansatte mellem 30-40 år, og vil gøre opkvalificering og uddannelse af især ufaglærte med familieudgifter langt mere sandsynligt. Samtidigt bør der ske en markant økonomisk forbedring af mulighederne for uddannelsesorlov for ansatte uden en mellemlang uddannelse.
Kom nu !
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.