I FEBRUAR 2018 blev der afholdt et maratonarrangement på Christiansborg, ”24 timer for de reformramte”.
Her kunne man høre oplæsninger af flere hundrede beretninger fra syge mennesker, som er blevet ramt af reformerne af førtidspension, fleksjob, ressourceforløb, sygedagpenge, kontanthjælp med videre og af grim forvaltning forskellige steder i beskæftigelsessystemet.
Oplæsningen var arrangeret af de sociale modstandsbevægelser Jobcentrets Ofre, Næstehjælperne og Bekæmp Fattigdom Nu i samarbejde med Alternativet og Enhedslisten og blev live-streamet på Facebook.
Nu foreligger der en bog med 24 udvalgte beretninger herfra, De reformramte. Det er en stærk, sjælden og alvorlig bogudgivelse, fordi den lader de reformramte selv komme til orde med meget alvorlig kritik. I øvrigt minder den lidt om en anden bogudgivelse, Stemmer fra dybet, som jeg også har anmeldt her på Avisen.dk.
NÅR MAN LÆSER en række beretninger i streg, så bliver strukturelle mønstre meget tydelige.
Det er et gennemgående træk, at de sygdomsramte ikke blot oplever at være udsat for uretfærdig lovgivning.
Nogle af dem har også gået ubehandlet med alvorlige traumer eller sygdomme i mange år, før nogen i sundhedssystemet har villet tro på dem, give dem de rette diagnoser og tilbyde dem relevant behandling.
I mange af beretningerne optræder der magtfulde kommunalt ansatte, der ikke anerkender deres sygdomme og funktionsnedsættelser, men fordrejer eller ignorerer lægefaglige dokumenter og vurderinger. Der er således mange eksempler på, at folk presses ud over evne og trues med sanktioner, hvis de ikke lever op til umulige krav.
Det er beretninger om socialfaglig inkompetence og om kafkaske tilstande, hvor behandlingen fremstår meningsløs og umyndiggørende. Det er tilstande, som folk sammenligner med juridiske processer, hvor de bliver dømt af myndigheder uden at kunne få at vide, hvad sagen handler om, eller hvad der er dens præmisser. Det er som labyrinter uden udgang eller som ludospil, hvor kommunens folk igen og igen sender dem ”tilbage til start”. Her er ingen retssikkerhed.
DE BESKRIVER ET beskæftigelsessystem, som i mange tilfælde direkte modarbejder deres behandling i sundhedssystemet. Vidner om mennesker, der er kommet til systemet på grund af invaliderende sygdomme eller andre livsomstændigheder, men som i systemet bliver påført yderligere erfaringer af afmagt, uvished, utryghed, social deroute, stress- og belastningstilstande, depression, angst og PTSD.
Således sammenlignes beskæftigelsesforvaltningen i beretning nummer 5 (anonym) med psykisk vold: ”Det minder om det samme, som jeg blev udsat for i mit psykisk voldelige ægteskab. Min krop og mit sind reagerer på det på samme måde …” Beretning nummer 21 (anonym) supplerer: ”Sagsbehandlernes behandling er som et overgreb, hvor man bliver trængt op i en krog. Man isoleres fra andre og får selv tildelt skyld for sin situation. Man bliver truet på sin økonomiske overlevelse, talt ned til og hjernevasket (…). Og det er struktureret, så de kan pege på en anden person eller en forvaltning eller en organisatorisk enhed, hvis man konfronterer dem med utilfredshed. (…) Jeg forstår godt, når folk bryder helt sammen.”
Det er som en snebold, der ruller og ruller, efterhånden som den allestedsnærværende ventetid i systemets labyrinter og meningsløse indretning går. Det er år ud og år ind med uvished om fremtiden – i nogle tilfælde flere årtier. Og det er en nedstigning i afmagtens og håbløshedens land.
Den afmagt og håbløshed gør kun folk mere syge. Og derfor er det en overskrift over hele bogens kritik af beskæftigelsessystemet, når forfatteren af beretning nummer 1 (anonym) leverer følgende dom over systemet: ”Det er meget ondskabsfuldt at tage modet og håbet fra et menneske, ikke mindst når det gælder mennesker, der er syge.”
Bogen rummer således en meget alvorlig kritik af beskæftigelsessystemet. Den alvor understreges af, at der også er beretninger om mennesker, der har givet helt op og taget deres eget liv, eller som har overvejet eller forsøgt at gøre det.
TUSINDVIS OG ATTER TUSINDVIS af mennesker kan ikke alle sammen helt undtagelsesvist være blevet udsat for dårlig behandling, som ikke var i overensstemmelse med de politiske intentioner bag lovgivningen. Når lignende behandling gives til tusindvis af mennesker, så skyldes det, at den er sat i system. Derfor er det også et politisk ansvar at ændre selve systemet.
Det ansvar opfordrer bogen beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og forligspartierne bag reformerne af førtidspension, fleksjob, kontanthjælpsloft og 225 timers-reglen til at løfte.
De reformramte. Red. af Chili Turèll, Susanne Jakobsen og Margit Ernst. 24 bidragydere. Forlaget Udenfor. Udkom 12. december 2018. 168 sider.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.