En far er ved Retten i Glostrup idømt fem års fængsel for grov vold og mishandling af sit blot fem uger gamle spædbarn. Barnet blev indlagt med kraniebrud, hjerneblødninger og et stort antal knoglebrud, herunder flere brækkede ribben.
Sagen tog sin begyndelse i september 2025, da forældrene ringede til alarmcentralen, fordi barnet havde vejrtrækningsproblemer. På hospitalet opdagede lægerne et omfang af skader, der langt oversteg, hvad forældrenes forklaring kunne rumme, og sagen blev efterfølgende anmeldt til politiet.
Retslægerådet, som er den øverste lægelige rådgivningsinstans i danske straffesager, konkluderede, at skaderne var forenelige med systematisk børnemishandling - det såkaldte battered child syndrom. Ifølge rådet var volden aktivt påført, og barnet havde været udsat for blandt andet kraftig klemning, sammenpresning af brystkassen og ruskevold.
Hvad betyder det?
Battered Child Syndrome betyder direkte oversat “det mishandlede barn-syndrom”. Begrebet bruges om børn, der har været udsat for alvorlig fysisk vold eller gentagne overgreb fra en voksen eller omsorgsperson. Begrebet blev kendt i lægeverdenen i 1960’erne.
Hvad kan læger kigge efter?
Typiske tegn kan være blå mærker, knoglebrud i forskellige stadier af heling, brandsår, hovedskader eller skader, der ikke passer med den forklaring, de voksne giver.
Er det en diagnose?
Det er mere et klinisk advarselstegn end en simpel diagnose. I dag bruges ofte bredere begreber som fysisk børnemishandling, omsorgssvigt eller ikke-ulykkesbetingede skader.
Hvorfor er det alvorligt?
Fordi skaderne kan være livstruende og kan give barnet varige fysiske og psykiske mén.
Hvad gør man ved mistanke?
I Danmark har alle pligt til at underrette kommunen, hvis de er bekymrede for et barns trivsel eller sikkerhed. Fagpersoner har en skærpet underretningspligt.
I domsresuméet gengiver retten Retslægerådets vurdering af, at »alle forhold i sagen talte for, at volden var aktivt påført, og at barnet havde været udsat for bl.a. kraftig klemning og sammenpresning af brystkassen og ruskevold«.
Rådet lagde desuden vægt på, at skaderne var af forskellig alder og fordelt flere steder på den lille krop. Det pegede ifølge rådet entydigt i retning af gentagen mishandling. Retslægerådet udtalte, at »variationen i læsionernes alder og anatomiske lokation var forenelige med børnemishandling, såkaldt "battered child syndrom", og at der ikke var andre situationer, hvor man så tilsvarende samlede skader hos et barn på 5 uger«.
Nægter sig skyldig
Faren nægtede sig skyldig under sagen. Han forklarede, at skaderne skyldtes et fald, og at han i panik havde rusket barnet i et forsøg på at hjælpe det. Den forklaring afviste retten. Retten fandt det bevist, at de friske skader, herunder kraniebrud, hjerneblødning og ribbensbrud, var påført af faren.
Derimod fandt retten det ikke bevist med den nødvendige sikkerhed, at faren også stod bag de ældre skader på barnet. Han blev derfor frifundet for den del af anklagen, men dømt for den grove vold og mishandling, der udløste indlæggelsen.