INGEN ALVORLIGT SYGE mennesker skal være på kontanthjælp. Sådan sagde daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) og forligskredspartierne (V, K, LA, DF) bag den seneste kontanthjælpsreform fra 2016, når de før og efter lovens vedtagelse blev foreholdt advarsler om, at reformen ville ramme kronisk syge mennesker og mennesker med varige handicap uhørt hårdt.
Den nuværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) følger trop i disse udmeldinger.
Men som mange kritiske røster har påpeget, så har regeringen og forligspartierne hele tiden talt med to tunger. Det kom allerede frem på et samråd i Beskæftigelsesudvalget i 2016, at Jørn Neergaard Larsen skelnede mellem ”syge” og ”rigtigt syge” og altså slet ikke betragtede alle syge som syge.
Disse passager viser, at det er løgn, at syge mennesker ikke har været tiltænkt som en af målgrupperne for denne reform.
Udtalelserne om, at ingen alvorligt syge skal være på kontanthjælp, stemmer heller ikke overens med, hvad der rent faktisk står i lovgivningen.
LIGE SIDEN CLAUS HJORT FREDERIKSENS (V) kontanthjælpsreform som direkte handlede om kontanthjælpssatsen for unge mennesker med psykiske lidelser, fra 2006/7 har der i lovgivningen optrådt bestemte grupper af kronisk syge patienter.
I Claus Hjort Frederiksens lov stod det i denne passage vedr. § 25, stk. 2, punkt 2 og 3:
"Stk. 2. En person under 25 år får (...)
2) 11.625 kr., når den pågældende har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse og uspecificeret ikke organisk betinget psykose, og har forsørgelsespligt over for ikke-hjemmeboende børn.
3) 8.749 kr., når den pågældende, der ikke bor hos en eller begge forældre, har en dokumenteret psykisk lidelse, som anført i nr. 2."
DER OPTRÆDER OGSÅ bestemte grupper af kronisk syge i Mette Frederiksens (S) kontanthjælpsreform fra 2013.
Her fremgik det af denne passage i afsnittet om kontanthjælp vedr. § 25, stk. 2, punkt 5 og 6:
"Kontanthjælpen til personer, der er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb på (...)
"5) 13.952 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,
6) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 5".
MEN OGSÅ JØRN NEERGAARD LARSENS kontanthjælpsreform indeholder passager, der direkte afslører, at man fra forligskredsen har kalkuleret med at placere kronisk syge mennesker på kontanthjælp – modsat hvad man har udmeldt officielt.
Det står dels i et afsnit om skærpet rådighedskrav, se § 13 f, stk. 12:
"Stk. 12. Opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, forlænges med
1) perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom,
(...)
5) perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været vurderet så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, jf. stk. 9".
Og videre i § 25 b, stk. 5:
"Stk. 5. I beregningen af den samlede hjælp indgår
(...) 2) særlig støtte efter § 34 bortset fra særlig støtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller hvor en person i husstanden modtager boligstøtte efter § 23, stk. 1, 3. eller 4. pkt., eller stk. 2 eller 3, i lov om individuel boligstøtte, og
3) boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte bortset fra boligstøtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om individuel boligstøtte."
Disse passager viser, at det er løgn, at syge mennesker ikke har været tiltænkt som en af målgrupperne for denne reform.
DENNE KONKLUSION blev tydeliggjort for mig med Ankestyrelsens nye principafgørelse fra februar 2017. Heri siger Ankestyrelsen, at kontanthjælpsmodtagere med helt ned til 5 timers ugentlig arbejdsevne ikke kan fritages fra 225 timersreglen, hvis de kan arbejde uden skånehensyn i dette antal timer.
Reelt ophører hele tanken om det rummelige arbejdsmarked og hele den offentlige sociale sikringsmodel her, når man siger, at mennesker med så lille arbejdsevne er indtænkt i kontanthjælpsreformen og underlagt et beskæftigelseskrav, som de færreste vil kunne honorere.
Det hænger ikke sammen med, hvad forligspartierne bag reformen sagde i den politiske proces op til gennemførelsen af loven – at mennesker med kronisk sygdom eller varige handicap slet ikke skal være på kontanthjælp, men ind under fleksjob- eller førtidspensionsordningen.
Her er beviset på, at de hele tiden har villet, at meget syge og svækkede mennesker eller mennesker med store varige handicap ikke skal værnes med hverken den ene eller den anden form for kompensation.
Og dermed kan de fortsat begrænse adgangen for alvorligt syge mennesker til sygedagpenge, fleksjob og førtidspension, sådan som det var den egentlige politiske intention med reformerne af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge fra 2012 og 2014.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.