I sit indlæg til Avisen.dk skriver Ole Christensen (22.03), at CETA – frihandelsaftalen mellem EU og Canada - både er ansvarlig og fornuftig. Det er jeg lodret uenig i. Christensen ser desværre ud til at være blevet forblindet af frihandelseuforien og de mange skåltaler om de uomtvistelig goder ved aftalen.

CHRISTENSEN SKRIVER at det står skrevet sort på hvidt, at vi bevarer retten til at regulere. Det har han ret i. Men han overser dog, at aftalen samtidig stadfæster, at fremtidig regulering skal respektere de vidtrækkende rettigheder, som vi i aftalen deler ud til udenlandske virksomheder, der investerer i Danmark og EU gennem Canada.

Med oprettelsen af en helt ny særdomstol, der går under dæknavnet ”ICS”, kan canadiske investorer nemlig sagsøge EU og Danmark uden om vores egne domstole, hvis de mener deres fremtidige indtjening hæmmes af ny lovgivning.

DOMSTOLEN KAN PÅLÆGGE DANMARK og andre stater, at betale milliarder i kompensation til udenlandske investorer, uden at vores nationale domstole får noget at skulle have sagt. Det er mig en gåde, hvordan man som socialdemokrat kan mene, at dette er en glimrende aftale for arbejdstagere, forbrugere og klimaet.

For at leve op til vores forpligtelser om at begrænse klimaforandringerne og sikre bæredygtig udvikling for alle, har vi behov for en del ny lovgivning i fremtiden. Dette vil ramme mange sorte investeringer, men til gengæld gavne de grønne og bæredygtige investeringer.

Det er ekstremt farligt for klima, miljø og arbejdstagere, hvis skatteyderne skal betale i dyre domme, når vi forsøger at foretage den nødvendige regulering. Alene trusler om sagsanlæg, kan hæmme viljen og modet til at indføre progressiv lovgivning, der skal fremme bæredygtig udvikling.

Så ja, CETA fjerner ikke vores ret til at regulere, men til gengæld risikerer den, at sætte et meget højt prisskilt på vores mulighed for at bæredygtig regulering.

DET PÅSTÅS OFTE, at særdomstolen i CETA er blevet reformeret og forbedret sammenlignet med tidligere særdomstole i ældre handelsaftaler. Det påstås således, at den ikke kan føre til, at stater bliver sagsøgt for at indføre lovgivning, der beskytter klima, miljø eller mennesker.

Men kigger man på juraen i aftalen, ser man de samme bestemmelser, som vi også ser i blandt andet den Nordamerikanske Frihandelsaftale (NAFTA). Gennem denne aftale bliver Canada lige nu sagsøgt for over 500 millioner kroner af et energiselskab for at indføre et midlertidig forbud mod skifergas.

Eksemplerne på de mulige konsekvenser er talrige. Modsat forholder det sig med argumenterne for at inkludere særdomstole i handelsaftaler. Vores nationale domstole fungerer nemlig glimrende til at sikre, at virksomheder behandles lige for loven. Det samme er tilfældet i Canada.

I lande hvor dette er mindre sikkert, burde man i stedet arbejde for bedre domstole i stedet for at indføre et system, der står hævet over de nationale domstole.

I ALTERNATIVET TROR VI PÅ samhandel og bæredygtig frihandel. Men det er desværre bare ikke det, vi ser med CETA. Vi ønsker hverken Trumps protektionisme eller ”business as usual” som CETA.

I stedet for et snævert fokus på øget konkurrenceudsættelse og snæver økonomisk vækst, ønsker vi en handelspolitik, der driver den bæredygtige grønne omstilling. I EU er vi blandt verdens største økonomier og kan derfor sagtens stille krav om, at vores handelspartnere lever op til klimaforpligtelserne fra Paris.

Vi kan stille krav om, at vores handelsvenner udfaser konkurrenceforvridende subsidier til klimaskadelige fossile brændsler.
Lignende krav kan vi stille inden for miljø- og arbejdstagerrettigheder, selvfølgelig med hensyn til, hvor økonomisk udviklede vores samhandelspartnere er.

Vi kan selvfølgelig ikke redde hele verden med vores handelspolitik, men vi kan komme et stykke ad vejen. Derfor siger vi nej tak til CETA – og ja tak til bæredygtig frihandel.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.