NU MÅ DET én gang for alle være slut med at tale om den tidligere LØFTEBRUDS-regering.
Lad os i stedet vende os mod uden-hoved-og-hale-regeringen.
Løkke-regeringen har en så forskellig tolkning af ”det borgerlige”, ”det liberale”, at det indimellem antager komiske modsætninger.
STØRST AF ALT er LA’s kovending i topskatte-debatten. – Det er næsten ikke til at udholde gentagelsen i historien om principfasthed og ikke mindst partiformandens stålsatte, isblå øjne: Hvis ingen nedsættelse af topskatten – ingen Løkke-regering!
Altså lige indtil superpragmatikeren Lars Løkke lokkede de nyliberale med ind i magtens maskinrum.
Selv havde jeg også lidt svært ved at forstå, hvorfor netop liberal Alliance ville ”tvangsfjerne” børn fra de offentlige daginstitutioner, hvis ikke forældrene har fået ungerne vaccineret mod mæslinger.
Nogle institutionsledere forsøgte spagfærdigt at sige, at politikerne nu igen ville løse et problem, som ikke findes. Nogle af de interviewede havde ikke haft et mæslinge-udbrud i institutionen i 20 år!
De pædagogiske ledere bad på bedste civilsamfundsmanér om at få lov til at tage dialogen med forældrene selv!
Nej, så er der mere liberal fundamentalisme i de nyliberale kadres angreb på ferieloven, som snart står til fornyelse.
I SIN TID – i 1938 – var den en del af byggestenene i velfærdssamfundet. – Men nu er den løbende opsparing - og udbetalingen af feriepenge efter 1. maj – nærmest latterlig, må man forstå på de nyliberale
- Ferieloven er absurd. Man ønsker at tage hensyn til folk, der ikke kan finde ud af at administrere deres penge og spare op til ferie, ved at tvinge alle danskere til at spare op gennem en statslig ordning, sagde Liberal Alliances beskæftigelsesordfører Laura Lindahl til Jyllands-Posten.
- bureaukratisk og formynderisk tankegang, siger beskæftigelsesordfører, Rasmus Jarlov, der trods de gode, gamle konservative principper ofte er faretruende tæt på andre borgerlige partier på væsentlige politikområder. På LA, når det handler om liberalismen og på DF, når det handler om synet på Islam og fremmede kulturer.
Det står så tydeligt på den koboltblå, borgerlige luftballon over det politiske tivoli: Så giv dog for pokker beslutningerne og magten tilbage til individet. Stop de kvælende, statsregulerede beslutninger om almenvældets interesser.
VI ER SÅ NOGLE STYKKER i den anden blok, som mener, at det ikke er en diktaturtendens at indgå i forpligtende fællesskaber. Nogle af os forsøger faktisk at pege på, at vi har inspirationen fra den grundtvig-koldske verden – og ikke fra marxismen.
Men uden-hoved-og-hale-regeringen har skam nye initiativer på vej, hvor politikerne skal indover noget, jeg ellers troede tilhørte civilsamfundet: Babysitning.
Børne- og socialminister Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti barsler på vegne af regeringen med et forslag, der skal ende med en pasningsordning for de forældre, der har såkaldt skæve arbejdstider ifølge Jyllands-Posten.
Regeringen kalder det et særligt kombinationstilbud, hvor forældre kan nøjes med en halvdagsplads i daginstitutionen, og så skal kommunen udbetale penge til en privat babysitter i aftentimerne.
Kommunen – det offentlige – skal udbetale penge til private babysittere?
MINE ØRER SIDDER LØST – med risiko for at falde af! Men jeg må lige høre svaret på den mest nærliggende løsning på et behov, der er indlysende; - At holde længere åbent i vuggestuen og børnehaven, når nu fars og mors arbejde har andre klokkeslæt end det klassiske kontorarbejde
- At forlænge åbningstiden er ikke en løsning, som passer alle, så derfor tilbyder vi øget fleksibilitet med denne ordning, der også retter sig mod enlige forsørgere, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K) til Jyllands-Posten.
Der er langt fra Christiansborg til virkeligheden: I ministerens univers, har kun én af forældrene skæve arbejdstider
Man må omvendt forstå, at den offentligt finansierede babysitter er noget, der passer alle.
Jeg er en af de privilegerede, der for 25 år siden havde stor glæde af en ”virksomheds-institution” – en vuggestue og en børnehave, som blev tilknyttet min daværende arbejdsplads dengang familiepolitik og arbejdsmarkedspolitik gik hånd i hånd. Kort sagt: Institutionen havde åbent fra syv morgen til syv aften.
JEG HAR ALDRIG haft den berygtede børnehave-panik, som jeg jævnligt møder i min taxi og som hurtigt breder sig til mig fra forældrene, der er naturligt nervøse for, om de kan nå institutionen, før dørene lukker. Jeg har sågar af og til måttet vente på mine unger i institutionen, fordi de insisterede på at spise aftensmad med de andre børn. Det var på mine betingelser, at de først blev afleveret ved middagstid – og på deres, at den sluttede trygt og hyggeligt.
Det nye babysitterforslag er ikke bare underligt i forhold til den liberalistiske tanke om, at flytte magt fra formyndersamfundet til civil-mennesket. Det er dybt uprofessionelt og helt uden respekt for, at pædagogik faktisk er en professionel disciplin, som udføres af mennesker med en uddannelse. De er ikke bare er børnepassere og institutioner er ikke bare er en børne-parkeringsplads.
HER UDSTILLES DET BORGERLIGE IDEOLOGISKE HYKLERI og den altoverskyggende uvidenhed om betingelser i den moderne familie udenfor de privilegerede klasser, hvor flere og flere politikere kommer fra.
Her må der kunne etableres sammenhold i den røde blok:
Giv de travle småbørnsforældre ordentlige forhold ved at øge åbningstiderne, så de passer til virkeligheden i 2017.
Og giv børnene et ordentlig institutionsliv, hvor de ansatte er veluddannede!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.