Tobias Stadarfeld Jensen er uddannet jurist.
Han er opvokset på et kollektiv i Midtjylland og nu ansat som advokatfuldmægtig. Til daglig beskæftiger Tobias sig med sager om forhold i på psykiatriske afdelinger og i fængsler, straffesager og sager om påståede menneskerettighedskrænkelser. Han brænder for at give borgeren en retfærdig behandling i systemet, som ifølge Tobias i højere grad end tidligere synes at være parat til at gå til stregen, både for så vidt angår nationale retsprincipper, men også internationalt funderede og helt basale, demokratiske rettigheder.
Tobias har arbejdet i Europas menneskeretlige hovedstad, Strasbourg og er indehaver af hjemmesiden www.echr.dk, som omhandler praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
I LANG tid har det været tendensen blandt landets politikere, at svaret på flere retspolitiske spørgsmål er højere straf. Landets justitsminister, Søren Pind (V) har lanceret planer om vedtagelse af en såkaldt respektpakke. Om formålet med pakken har Søren Pind i Justitsministeriets pressemeddelelse af 4. maj 2016 udtalt:
"Forudsætningen for at Danmark er et trygt og velfungerende land er, at vi har respekt for hinanden, for det offentlige rum og for de institutioner og mennesker, som repræsenterer det fælles.
Derfor strammer regeringen og de borgerlige partier nu kursen over for vold, trusler og chikane mod personer i offentlig tjeneste. Samtidig sætter vi hårdere ind mod voldelige gadeoptøjer, og vi indfører konsekvenser for dem, der udebliver fra retten eller fra afsoning.
At genvinde respekten for fællesskabet indebærer en holdningsændring, og den slags tager tid – Respektpakke I er det første skridt på vejen.”
Vedtagelsen af en respektpakke bygger i vidt omfang på enkeltsager, som finder vej til mediespalterne. Som det ses af data fra Danmarks Statistik (se nederst i bloggen) er voldsforbrydelser de seneste 10 år samlet set nedadgående, domme for vold mod embedsmænd det samme, og domme for opløb mv. er nærmest ikke-eksisterende.
UAGTET DE kolde fakta består midlet mod voldsforbrydelser tilsyneladende blot i hårdere straffe over for personer, der gør sig skyldige i ikke at udvise tilstrækkelig respekt for ”det fælles”.
Justitsministeren er bestemt ikke alene om at mene, at respekt bør vindes ved trussel om højere straf. Regeringens samarbejdspartnere, Dansk Folkeparti og Konservative, har som standardsvar på samtlige retspolitiske spørgsmål indkodet autosvaret: "Hårdere straffe".
Det er en besynderlig måde at vinde respekt på, og respekt synes i denne kontekst at være synonym for det at frygte magthaverne. Endnu mere ejendommeligt synes at være ræsonnementet om, at hårdere straffe i sager om voldsforbrydelser skulle have en kriminalpræventiv effekt. Det er almindeligt antaget, at en kriminalpræventiv effekt alene opnås ved strafskærpelse på forbrydelser, som borgerne spekulerer i, fx skatteunddragelse.
En strafskærpelse kan til nød siges at tilfredsstille den almene retsfølelse (et lidet anvendt begreb i disse tider). Det er signalpolitik, som ikke vil have nogen indvirkning på antallet af voldsforbrydelse, men i værste fald marginalisere og fra samfundet ekskludere personer, der tyr til vold, yderligere. Det vil i sidste ende føre til faldende respekt for "det fælles", som flere vil føle sig udelukket fra.
Respekt er et spørgsmål om gensidighed.
STATEN SKAL gå forrest og udvise respekt for borgerne.
Hult klinger kravet om respekt for de gældende regler, hvis magthaverne ikke selv ønsker at overholde de normer og grænser, der er fastsat for magthaverne. Tendensen ses i øjeblikket særligt på udlændingeområdet, hvor ”de internationale konventioner” er som en torn i øjet for politikerne. Udlændige- og boligminister Inger Støjberg er (V) er om nye stramninger på familiesammenføringsområdet af DR den 30. August 2016 citeret for at udtale: Vi mener, at vi går til kanten af konventionerne og gør det med åbne øjne.
Støjberg er særlig træt af reglerne opsat i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Reglerne i denne konvention er udtryk for elementære borgerrettigheder, og staten straffes af det internationale samfund, hvis staten overtræder reglerne. Flere organisationer fører nøje statistikker på antallet af krænkelser begået af de enkelte stater – en form for statslig straffeattest.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er således det nærmeste vi kommer en straffelov, der kan anvendes direkte på staten.
Menneskerettighedskonventionen var i sin tid et regelsæt, som den danske stat i det mindste udadtil gjorde sig store bestræbelser for at overholde, og det affødte respekt til magthaverne fra landets borgere.
HVIS MAGTHAVERNE ønsker borgernes respekt for "det fælles", kunne magthaverne starte med i højere grad at udvise respekt for borgerne.
Respekt kan ikke fremtvinges med magt. Respekt kan ikke fremtvinges med frygt. Og respekten får man aldrig, hvis den kræves under trussel om straf.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.