Line er kronisk syg og fanget på kontanthjælp som tusindvis af andre.
Hun er mønsterbryder, mor til to, næsten BA i religionsstudier fra Syddansk Universitet, bosat i Udkantsjylland - og en stemme fra samfundets nye bund.
I DAG LAGDE jeg mit første (og formentligt sidste) videoblog-indlæg på Avisen.dk.
Indlægget omhandlede, som det meste andet jeg skriver om, det forestående kontanthjælpsloft. Det handlede også om, hvordan min datter håndterer det forestående fundamentskred - og om hvordan fremtiden er håbløs og usikker for os som familie.
Det afstedkom en del kommentarer i kommentarsporet - som den slags jo gør. Dét jeg hæftede mig ved, var, at en del af kommentarerne omhandlede det faktum, at min 15-årige hjemmeboende datter (selvfølgelig!) ved, hvad der foregår. At vi taler om, hvad der sker. Og at hun er bange.
En stor del af kommentatorerne mener simpelthen i ramme alvor, at jeg skal holde det forestående fundamentskred og virkeligheden skjult for min datter. Og at, hvis jeg ikke gør det, jeg er en uansvarlig og dårlig forælder, som skal skamme mig.
Der er jeg simpelthen nødt til at sætte en grænse og sige fra. Det kan ALDRIG, som i ALDRIG, være et dårligt forældretræk at sige sandheden til sine børn. Selvfølgelig i et sprog/indhold som er alderssvarende til barnet. Sandheden er altid det bedste af alle onder. ALTID! Løgn og fordægthed avler utryghed og skam og en følelse af skyld. Især hos børn og unge.
NU VED jeg ikke, hvordan andre er forældre, men jeg ved hvordan jeg selv er vokset op (i en misbrugsfamilie, hvor skyld, skam og løgn ikke er ukendte barometre) - og hvordan jeg selv er forælder. Jeg har altid - og vil altid - insistere på sandheden.
Det er den ene side af det. Den anden side er - hvorfor er det forælderen til et barn, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet, der er the bad guy?! Hvorfor retter I trolls og haters ikke blikket mod årsagerne til det massive (velfærds)samfundssvigt, der sker lige nu? Det er mange, mange år siden, der har været så ekstrem klassekrig i Danmark. Er I for dumme til at se det? Eller for dovne?
Jeg, som kronisk syg forælder - fanget på kontanthjælp, forsøger at navigere i en umulig situation, efter allerbedste evne, - og med mit barns (og alle de andre reformramte børns) velbefindende for øje som et af de allerstørste argumenter for, at disse umenneskelige reformer skal rulles tilbage.
Tusinder af familier ender i massiv fattigdom. Det her sker, det sker lige nu - og I kan ikke lukke øjnene for det. Mange mange tusinde børn vokser allerede nu op i decideret børnefattigdom. Uanset om fattigdomsgrænsen er fjernet eller ej. Se programmet Børn på Bistand (på DR). Og husk, at det, I ser i de programmer, er virkeligheden INDEN loftet rammer. Det bliver værre. Meget værre. Familier kommer til at blive sat på gaden. Kongens Foged kommer på overarbejde. For uanset vores allerbedste intentioner og evner som forældre, så kan vi ikke overleve på luftfrikadeller og vandgrød. Uanset hvor meget I forsøger at skamme os ud.
SKAM OG skyld er én af de mest usle måder at vinde magt på. Og I skal vide, at I får ikke lov til at vinde over mig. Jeg har INTET at skamme mig over. Jeg tager ikke imod den skyld, I sender i min retning. Jeg har ingen del i den. Tag den på jer selv som en skammens kåbe over, at I lader stå til. At I lader regeringen fjerne den velfærd og det sikkerhedsnet, det har taget vores forfædre over 100 år at bygge op. I river det ned til grunden nu. Det er jer, der har børnenes blikke rettet mod jer. Det er (også) jeres ansvar.
Vejen fra mageligt liv i job - til arbejdsløs/syg på kontanthjælp er forsvindende kort. Jeg skal virkeligt sidde på mine hænder for ikke at ønske det for jer. For sådan er jeg ikke. Sådan vil jeg ikke være. Jeg vil simpelthen ikke nedsænke mig selv til jeres perfide niveau.
Jeg har sagt det før, og jeg gentager gerne - jeg vil IKKE skamme mig.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.