Det er uvist, hvem der skal have ansvaret for det specialiserede socialområde fremover.
Regeringen og Dansk Folkeparti er i forbindelse med forhandlingerne om en sundhedsreform nemlig kun enige om, at det er nødvendigt at undersøge, hvordan området bedst videreføres, når regionerne, som vi kender dem i dag, nedlægges.
Det siger regeringen anført af finansminister Kristian Jensen (V) mandag. Her bliver undersøgelsen præsenteret som endnu en delaftale om sundhedsreformen.
- Vi har lyttet til den bekymring, der har været. Det er vigtigt for os, at borgerne på det specialiserede område bliver trygge, og derfor holder vi en høring, så de bliver medinddraget, siger han.
- Det er afgørende, at der også fremadrettet fastholdes en høj faglighed på både socialområdet og på specialundervisningsområdet, siger Kristian Jensen.
I dag er det regionerne, der har ansvaret for det specialiserede socialområde.
Ifølge Danske Regioner bor 991 børn og unge og 3535 voksne enten i en af de specialiserede institutioner eller kommer der dagligt.
Det kan eksempelvis være svært hjerneskadede, døvblinde, udviklingshæmmede eller borgere med svær autisme.
Hos Danske Regioner frygter man en afspecialisering af området, hvis opgaverne eksempelvis rykkes til kommunerne eller staten.
Men netop det skal en undersøgelse forhindre, siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).
- Vi er glade for, at vi nu får kigget på, hvordan vi sikrer, at der ikke sker en afspecialisering, siger hun.
- Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at undersøgelsen afdækker de udfordringer, der er hos de specialiserede sociale institutioner, siger Blixt.
Hun forventer, at der kan landes en endelig aftale inden for et par dage.
Ifølge regeringen driver regionerne i dag lidt over 60 tilbud på det specialiserede socialområde.
Det tal er Danske Regioner uenig i. Ifølge Danske Regioner driver man i dag 141 tilbud fordelt på 119 institutioner.
Tallet fra regeringen er ifølge regionerne så lavt, fordi regeringen har talt det som én institution, hvis der er en fælles ledelse, selv om der ligger flere forskellige tilbud under, der er meget forskellige.
Som en del af sundhedsreformen blev regeringen og DF søndag enige om en delaftale om bekæmpelse af miljø- og jordforurening.
Delaftalerne kan ikke stå alene. Reformen er en samlet pakke, fortæller finansministeren.
- Jeg tror på, at det hænger sammen. Vi skal have en sundhedsreform, før vi har et system, hvor det også giver mening at lave de to delaftaler, siger Kristian Jensen.
/ritzau/