Smal sejr, smal regering
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterer sin regering i juni 2015. På valgaftenen erkender han, at Venstre ikke fik et godt valg grundet egne personsager. Venstres få mandater skaber ustabilitet for blå blok, som opgiver en række mærkesager undervejs. Men Løkke undgår løftebrudsstemplet, som den forrige regering var martret af.
Kaos på motorvej
Blot halvanden måned efter regeringsdannelsen bliver de danske motorveje indtaget af flygtninge og migranter i september. Deres vej blev fulgt op gennem Europa, men alligevel var regeringen og myndighederne sene til at reagere, har kritikken lydt. Skal man lukke grænsen eller lade dem fortsætte til Sverige, hvis de vil? Kaosset bliver en milepæl, og udlændingepolitikken bliver endnu mere central.
Løkkes første egentlige nederlag
Regeringens første politiske nederlag finder sted i december 2015, da 53 procent ved en folkeafstemning stemmer nej til at afskaffe retsforbeholdet. Enhedslisten og Dansk Folkeparti jubler. Hovedargumentet for at stemme ja var at sikre deltagelse i Europol, EU's politisamarbejde, men den køber de to partier ikke. Dermed får regeringen travlt med at tigge andre EU-lande om en parallelaftale inden deadline.
Samuelsen optrapper trussel
Liberal Alliances leder optrapper truslen om topskattelettelser. På et pressemøde i august 2016 slår Anders Samuelsen fast: - Det er de fem procent, jeg skal have. Ellers er der ikke nogen Venstreregering længere. Dermed er der lagt op til hårde forhandlinger om Løkkes stort anlagte 2025-plan.
Løkke opgiver samlet 2025-plan
Løkke går uden om medierne, da han præsenterer dele af 2025-planen på Facebook i august. Men dansk politik er frosset fast. Både DF og LA er ultimative i spørgsmålet om topskattelettelser, og Løkke må opgive regeringens prestigeprojekt i oktober 2016. Statsministeren er dog fortsat under pres, for Samuelsen vil vælte Løkke, hvis der ikke er topskattelettelser inden nytår. Det fører til, at LA og De Konservative kommer i regering, mod at Samuelsen dropper kravet. Han forsøger at forklare sig med at sige, at der reelt har været valg.
Kvotekonger og Løkkefonden
To personsager har klæbet sig til statsministeren. Hvad enten det drejer sig om hans forhold til kvotekonger eller om Løkkefonden, så kan de ifølge kritikken koges ned til følgende spørgsmål: Kan man købe sig til politisk indflydelse ved statsministeren? Løkke mener, det hører under "private forhold". Han afviser at kende kvotekonger som John Anker Hametner, der sidder til højre for statsministeren, som boede gratis i storfiskerens sommerhus.
Politisk flirt
Venstre har statsministerposten, men hvem sidder på magten i dansk politik? Socialdemokratiet har nærmet sig DF i udlændingepolitikken, og de to største partier har gang på gang bragt regeringen i mindretal. På billedet ses formændene hviske i Cirkusbygningen i 2017 til møde om pensionsalderen, som regeringen ikke fik forhøjet.
Juledrama på Borgen
Med stålsatte øjne og skibe i baggrunden forklarer udenrigsminister Anders Samuelsen pressen, at LA vil have en skatteaftale, hvis DF skal have udlændingestramninger og regeringen en finanslov - og de facto overleve. Statsministeren må sætte sig for bordenden, men juledramaet i 2017 ender med, at LA bøjer sig og stemmer for finansloven få dage før juleaften.
Julefred på Borgen
Der bruges meget tid på konflikter i dansk politik, fordi essensen af et levende demokrati er, at meninger brydes. Men der er også højt til loftet på Christiansborg, for eksempel under den årlige juletræsfest. På billedet fra 2017 ses folketingsformand Pia Kjærsgaard (DF) på skødet af julemanden - i skikkelse af justitsminister Søren Pape Poulsen (K).
40.000 kroners farvel
Da Søren Pind (V) gik af som minister i maj, var det iført en gammeldags ministeruniform, som var særligt skræddersyet med tilhørende fjerhat, kårde og forgyldte knapper. Om halsen bar han sit kommandørkors af Dannebrogordenen. Et storslået farvel fra Pind, som har været en farverig og original skikkelse i dansk politik i godt 25 år, men som blev mæt af politik. Uniformen blev båret af ministre før 1909 og kostede omkring 40.000 kroner at få syet. Han fik dog besked på at nøjes med jakkesæt, da han takkede af ved dronningen.
Rød blok bekender kulør
Siden valget er Socialdemokratiet og De Radikale gledet længere fra hinanden, hvilket i juni 2018 førte til, at Mette Frederiksen brød med den tidligere regeringsmakker for at gå til valg på en etpartiregering. Man skal være dygtig til at manøvrere politisk og villig til store kompromisser, for det slider at sidde alene i regering. Det var sådan, Løkke indledte sin regeringsperiode, men Venstre nåede kun at sidde alene i 17 måneder. Også i juni sprang Uffe Elbæk (R) ud som statsministerkandidat, selv om han forinden havde meldt ud, at han ville forlade formandsposten efter det kommende valg. Og Pernille Skipper (EL) ser også sig selv som statsminister, hvis Enhedslisten, SF og Alternativet bliver større end Socialdemokratiet.
/ritzau/