BILLEDSERIE: Fra barndom til kongelig 80-års fødselar

TRONFØLGEREN: Prinsesse Margrethe fylder 18 år og møder for første gang i statsrådet sammen med sin far, Frederik IX. (Arkivfoto) (Foto: Allan Moe/Ritzau Scanpix)

16. april fylder dronningen 80 år. Hendes liv fortælles i otte kapitler. Et billede for hvert årti.

BARNDOMMEN:

Prinsesse Margrethe bliver født på Amalienborg 16. april 1940 - syv dage efter den tyske besættelse som kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrids førstefødte. Hun er ventet med længsel af forældrene, som på det tidspunkt har været gift i fem år, men forholdet til hendes far bliver særlig tæt. "Min far var meget glad for mig og meget stolt af mig, også da jeg var lille og aldeles ubetydelig", har dronningen sagt. Allerede som barn udvikler hun flere af de kreative interesser, som hun har dyrket i sit voksne liv. Fra en tidlig alder begynder hun at danse, tegne og male. Også glæden ved bøger opdager hun tidligt. Forældrene og barnepigerne læser højt af Peter Plys, Peter Pan og H.C. Andersen. Flere af bøgerne har dronningen gemt i et skab i sit soveværelse.

TRONFØLGEREN:

I 1953 revideres Grundloven efter en folkeafstemning, og prinsesse Margrethe bliver tronfølger. For at skåne hende for den store opmærksomhed fritages hun fra skole 5. juni, hvor loven træder i kraft. Om eftermiddagen samles familien i haven ved Fredensborg Slot, hvor hendes far forærer hende en hesteskoformet broche, som hun stadig bærer ved særlige lejligheder. På sin 18-års fødselsdag i 1958 får hun officielt titel af tronfølger og optages i statsrådet. Hvis prinsesse Margrethe havde fået en lillebror, så var han blevet konge. En ændring af tronfølgeloven i 2009 betyder, at det altid er den førstefødte, uanset køn, som skal overtage tronen.

KÆRLIGHEDEN:

Længe har rygtet svirret om, at den danske tronfølger har forelsket sig i en fransk greve. På en regnfuld septemberaften i 1966 modtager hun ham i blitzlys i lufthavnen i Kastrup, og året efter er der bryllup i Holmens Kirke. Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat bliver til prins Henrik. "Vi var vældig, vældig glade for hinanden, det var virkelig en stormende forelskelse fra begge sider", har dronningen fortalt. De bliver ikke kun livsledsagere, men også samarbejdspartnere. Både ved de officielle begivenheder, men de er også sammen i deres interesse for musik, litteratur og kunst. Gennem alle år har han svært ved at forlige sig med rollen som prinsgemal, og den frustration giver han frit løb for flere gange - til hendes store fortrydelse.

LIVSÆNDRINGEN:

"Kong Frederik den niende er død, længe leve Hendes Majestæt Dronning Margrethe den Anden". 15. januar 1972 udråbes tronfølger prinsesse Margrethe til dronning af statsminister Jens Otto Krag. 31 år gammel, gift på femte år og mor til to små drenge står hun over for sit livs største opgave. I kølvandet af de oprørske 60'ere var kongehuset ikke ligefrem populært, men det kan ikke aflæses på folkestemningen. Slotspladsen er fyldt, da hun og prins Henrik træder ud på balkonen som Danmarks nye regentpar. Om paradokset har dronningen sagt "Det var en tid, hvor så meget gik i den modsatte retning, og hvor man - om jeg så må sige - var så umoderne. Alligevel stod folk på pladsen og ville gerne være med. Det havde jeg ikke drømt om".

NYTÅRSTALERNE:

Nogle er glemt. Andre har været humoristiske eller formanende, og enkelte, som den fra 1984, er gået over i historien. "Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder. Det kan vi ikke være bekendt". Modet til at tale så direkte, her om synet på indvandrere og flygtninge, har dronningen skullet tage tilløb til, har prins Joachim fortalt. - Jeg tror først, at det var efter en del nytårstaler, at hun turde begynde at tage bladet fra munden, læne sig lidt frem i stolen og sige: "Så venner, nu har jeg noget at sige. Så kan I godt slå lyttebøfferne ud".

MORGENHÅRET:

Var det ikke, fordi coronapandemien var kommet i vejen, så skulle dronningens 80-års dag have været markeret med en række arrangementer. På selve fødselsdagen var det planlagt, at hun skulle vækkes med morgensang på Fredensborg Slot af familie og venner. En tradition, der går tilbage til 1992, hvor hun og prins Henrik fejrer sølvbryllup og stikker hovedet ud af soveværelsevinduet. Billedet af dronningen med udslået hår og ingen makeup går Europa rundt, men for kronprins Frederik er det ikke overraskende, at hun vælger at lade sig fejre på den måde: "Hun er overhovedet ikke forfængelig med den slags. Der er hun 100 procent oprigtig", har han sagt.

GENERATIONSSKIFTET:

Da kronprinsesse Mary i efteråret bliver udnævnt til rigsforstander, sikrer dronningen sig en ny stedfortræder, der ligesom kronprinsen, prins Joachim og prinsesse Benedikte kan vikariere, når hun selv er forhindret. Men udnævnelsen er også en anerkendelse af den betydning, Mary har haft for kongehuset, siden hun blev gift med kronprinsen i 2004. Hun har et naturligt talent for at begå sig både blandt almindelige mennesker og ved officielle lejligheder, og det kvitterer dronningen for. Med årene har hun overdraget en række opgaver til kronprinsessen og kronprinsen, blandt andet nogle af de længere udlandsrejser. Det er en aflastning for dronningen, men også en forberedelse til den fremtid, der venter kronprinsparret.

OPBAKNINGEN:

Blomster og breve ligger i lag ved Amalienborg, og tusinder står i kø for at se kisten i Christiansborg Slotskirke i dagene efter prins Henrik død 13. februar 2018. Medfølelsen med dronningen og hendes familie er stor, og det samme er den respekt, som prinsen mindes med. Trods kriser undervejs, så har han været en afgørende støtte for dronningen og et samlingspunkt for sin familie. På et pressemøde på Château de Cayx et halvt år senere takker dronningen: - Den måde, som folk sluttede op om os på, var virkelig noget af det mest rørende, jeg kan forestille mig. Hun fortæller desuden, at det er de officielle pligter, der er med til at få hende gennem den svære tid. De sikrer, at hun ikke "falder i grøften", som hun udtrykker det.

Kilder: "40 år på tronen" af Jens Andersen, "Dronning Margrethe" af Karin Palshøj, Berlingske, B.T., Ritzau.

/ritzau/