STOR BILLEDSERIE: Dronning Elizabeths liv
Underholdning
Prins Charles ekskone, prinsesse Diana, døde i en bilulykke i Paris den 31. august 1997. Det kastede briterne ud i landesorg. Her betragtede dronning Elizabeth og prins Philip "blomsterhavet" foran Buckingham Palace. (Foto: Ian Waldie/Reuters)
Torsdag døde dronning Elizabeth II i Balmoral i Skotland. Dronningen sad på tronen i mere end 70 år.
Dronning Elizabeth II er den britiske monark, der havde siddet længst tid på tronen. Med sine 70 år som regent overgår hun sin tipoldemor, dronning Victoria, som var dronning i næsten 64 år.
Torsdag er Storbritanniens dronning gennem mere end 70 år død. Få gennem billederne et indblik i nogle skelsættende tidspunkter i Elizabeths liv.
/ritzau/
Prinsessen forelskede sig i en prins - Philip Mountbatten. Kærligheden var gengældt, og den 9. juli 1947 fik offentligheden at vide, at de to var blevet forlovet. Philip Mountbatten var græsk statsborger og både prins af Danmark og Grækenland. Han gav afkald på titlerne og statsborgerskabet for at blive prinsgemal. -/Ritzau Scanpix
Den nye kongefamilie træder ud på balkonen på Buckingham Palace 12. maj 1937 efter kroningen af Elizabeths far, kong George VI. Det er Elizabeth, der vinker. Til venstre Elizabeths mor, der også hed Elizabeth. Til højre hendes lillesøster, Margaret, og hendes far, kong George VI. Unknown/Ritzau Scanpix
Da dronning Elizabeth i 2017 havde siddet 65 år på tronen, udsendte det britiske kongehus dette billede. Hun bærer de safir-smykker, som hendes far, kong George VI, gav hende i bryllupsgave i 1947. David Bailey/Handout via Reuters/Reuters
Dronningen fik en stor familie med børn, børnebørn og oldebørn. Her ses en del af kongefamilien på balkonen på Buckingham Palace den 10. juli 2018, hvor de overværede et fly passere i markeringen af 100-året for flyvevåbnet i London. Fra venstre prins Charles og hans hustru, hertuginde Camilla. Dernæst dronning Elizabeth, hertuginde Meghan og prins Harry, prins William, hertuginde Catherine og prinsesse Anne. Chris Radburn/Reuters
Dronning Elizabeth og prins Philip i 2007 ved landstedet Broadlands i Hampshire, England. Det var også her, parret var på bryllupsrejse i 1947. Fiona Hanson/Ritzau Scanpix
Den 100-årige krigsveteran Tom Moore blev slået til ridder af dronning Elizabeth den 17. juli 2020. Til handlingen brugte dronningen et sværd, der havde tilhørt hendes far, kong George VI. Moore fik den fornemme titel for at have indsamlet over 32 millioner britiske pund, svarende til omkring 280 millioner danske kroner, til det britiske sundhedsvæsen for arbejdet under coronapandemien. Chris Jackson/Ritzau Scanpix
Se næste billeder
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.