Kantinemaden. Trods at Røde Kors prøver at variere maden i lejren med hensyntagen til de mange forskellige nationaliteter, forekommer maden ensformig når man ikke har mulighed for at lave den selv, men skal spise eller hente maden i kantinen 3 gange dagligt. Da asylansøgere der har fået endeligt afslag på asyl ikke får nogen penge overhovedet, er der ingen alternativer.
Hegnet. Sandholmlejren er omgivet af et to meter højt trådhegn. Alle har mulighed for at komme og gå som de vil, men de alsylansøgere der har fået endeligt afslag på deres ansøgning, har ikke noget at gøre uden for lejren, når de ikke har penge til bussen, eller til at købe noget for i byen.
Morgenen. Ali Aljarah tænder sin morgen-cigaret. Fjernsynet har kørt hele natten, ellers kan han ikke sove, pga. tankerne om hvordan det hele skal ende. Ali har som en af få det privilegium at få lov at hjælpe til i lejrens kantinekøkken, - uden løn. Det meste af dagen går med at følge med i krigen i Irak på Al Jazaeera.
Minderne. Værelserne i lejren er som regel meget sparsomt dekoreret på væggene, undtagen de få billeder lejrens beboere har med fra deres tidligere liv i Irak, før de måtte flygte.
Ventetiden. De fleste af Sandholmlejrens beboere har boet i lejren i årevis uden udsigt til en anden fremtid, end bare at vente i tomrummet mellem friheden i vesten og tvangshjemsendelse til krig og tortur i Irak.
Ramasan er 27 år og har boet otte år i Danmark, siden han flygtede fra militærtjeneste under Saddam Husseins diktatur. De sidste 4 år har han boet i Sandholmlejren,- helt uden at have haft nogen penge. Han vil gerne i lære som mekaniker, men kan ikke få lov, da han har fået endeligt afslag på asyl, og ikke ønkser at medvirke til sin hjemsendelse. Derudover kan han godt tænke sig en sød kæreste, men som han siger: "Jeg har intet at tilbyde. Jeg kan ikke engang invitere en pige i biografen."
Pointsystemet. Hver beboer får hver 14. dag 83 point at købe toiletartikler i en lille bod for. For dem kan man f.eks. få 2 flasker shampoo, 2, stykker sæbe, en dåse barberskum og en pakke kleenex. Herudover får asylansøgerne hvert halve år for 600 point tøj. For dem kan de købe en jakke, et par bukser og to t-shirts.
Frustrationen. Af og til, når tankerne hober sig op, kommer frustrationerne til udtryk i hærværk på lejrens inventar, som her hvor en dør er blevet vandliseret. Generelt bygningerne og omgivelserne i lejren dårligt vedligeholdt og uden udsmykning og beplantning.
Nummeret. Hver flygtning har et 9-cifret nummer, som der bruges til at indkalde til samtaler, til afhentelse af post og beskeder på opslagstavlen. På denne måde beskytter man folks identitet og fortrolige oplysninger for fremmede.
Ibrahim er 1 år og 6 måneder gammel, og er født i Danmark.Han har stort set ingen kontakt til andre børn, da han ikke må gå i lejrens børnehave før han fylder 2 år. Ifølge hans mor udvikler han sig ikke ordentligt fordi han ikke kan lide den mad til voksne, der serveres i kantinen. Hans tante, Merna passer ham her. Hun har været flygtning i Danmark i 7 år.
Sammenholdet: Ali´s ven Salama prøver en af Ali´s jakker. Siden ingen har penge at købe tøj for, er en god jakke i høj kurs.
Ali har som en af få fået det privilegium at få lov at være volutør i lejrens kantine, og får dermed tiden til at give lidt mere mening, selv om han ikke får løn for arbejdet. Der skal store gryder af ris til at mætte de mange beboere i lejren.
Morgendisen. Sandholmlejren ligger idyllisk i bakkerne uden for Birkerød, som en kontrast til det liv dens beboere lever.
Afmagten. Nogen har glemt sine sko i en vindueskarm i en af beboelsesfløjene.
Kantinen er en af beboerenes faste holdepunkter. Indtagelsen af de tre måltider om dagen er en af rutinerne.
Udgang. Beboerne i Sandholmlejren har lov til frit at komme og gå som de vil, men skal vise adgangskort for at kunne komme ind. Ude i det almindelige samfund er der dog lidt at gøre, når man lever helt uden penge.
Ibrahim, halvandet år gammel er født i Danmark.
De tomme gader. Når man spørger hvor alle sde folk der bor i lejren er henne, er svaret som reglel: " De sidder og ser TV."
Registreringen. Hver 14 dag skal alle beboere registreres af Røde Kors og skrive under på at de er til stede i lejren. Hos politiet skal beboerne melde sig to gange om ugen, hvor de bliver spurgt om de vil medvirke til deres hjemsendelse. De fleste svarer nej, og fordi de ikke kan tvangshjemsendes til Irak, fortsætter ventetiden.